Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
HARALD HAARFAGRE
hos en mægtig Bonde paa Valdres. Harald vilde have hende til sin Frille, fordi
hun var fager og af et stolt Sind. Derfor sendte han nogle Mænd efter hende;
men da de frembåre sit Ærende for hende, svarede hun, at hun ikke vilde opoffre
sin kvindelige Ære for en Konge, der ikke havde større Rige at raade over end
nogle Fylker; hun undredes over, at der ikke fremstod nogen Konge, der vilde
underkaste sig Norge ligesom Kong Erik i Uppsala havde underkastet sig Sverige,
og Kong Gorm Danmark. Sendemændene forestillede hende, at Harald var mægtig
nok og god nok for hende, men forgjæves. De maatte drage bort med uforrettet
Sag, og ved deres Afrejse gjentog Gyda endnu engang, hvad hun allerede havde
sagt, idet hun bad dem hilse Kong Harald og sige ham, at hun alene vilde
samtykke i at blive hans Egtehustru paa det Vilkaar, at han forinden, og for hendes
Skyld, havde underkastet sig hele Norge og herskede ligesaa frit derover, som
Kong Erik over Sverige eller Kong Gorm over Danmark; thi først da, meente hun,
kunde han fortjene Navn af Thjodkonge. Sendemændene frembåre disse Ord for
Kong Harald, og meente at hun burde lide Straf for sit Overmod. Men Harald
sagde at hun aldeles ikke fortjente Straf, og derimod skulde have mange Tak for
sine Ord, thi hun havde mindet ham om, hvad han undredes over ikke før var
faldt ham ind. «Og», sagde han, «det lover jeg helligt, og derpaa kræver jeg den
Gud til Vidne, som har skabt mig og raader for Alt, at jeg ikke skal skære eller
kæmme mit Haar, førend jeg har indtaget hele Norge med Skatter og Skylder
eller i modsat Fald dø». Og Hertug Guthorm, tilføjes der, takkede ham for disse
Ord, og sagde at det var kongeligt at holde dem1.
Et i Norge optegnet Udtog af Kongesagaerne har derimod følgende Fortælling.
«Der var en Mø ved Navn Ragna den overmodige (hin rikulåta), som ejede næsten
hele Land, Thoten og Einabygden; hun skal have været overmaade fager. Hun
var en Datter af Adils den rige, hvis Mormoder Thora var en Datter af Kong
Eystein (rimeligviis Eystein ildraade) og Astrid, en Datter af Kong Adils den svarte2.
Ragnas Fader Adils var død, og hun var hans eneste Barn. Harald var da tolv
Aar gammel, og Ragna af samme Alder. Harald fattede stor Kjærlighed til hende.
Men da han i et stort Julegilde paa Hadeland erklærede hende sin Kjærlighed,
svarede hun: «vistnok kan jeg ingen hæderligere Bejler faa, end Eder, der baade
er af kongelig Byrd, selv Konge og af et fagert Udseende; men førend jeg fatter
fuldkommen Kjærlighed til Eder, ønskede jeg dog først at vide, om det er Eder,
Herre Konge, eller Gandalfs Sønner, som skal arve Eders Frænde Nerid den
raad-spake». Harald blev vred, og svarede at hun for denne Bebrejdelse fortjente at
1 Snorre, Harald Haarf. S. Cap. 4. Flatøbogen om Harald Haarf. Cap. 3. Olaf Tryggv. Saga Cap. 1.
3 Om denne Adils svarte finder man ellers intet i Sagaerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
