Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAGNA ADILSDATTER 101
blive hans Frille istedetfor hans Egtehustru, som han havde tænkt. Men Ragna
bad ham ikke vredes over, hvad hun havde sagt i Spøg. «Det sømmer sig ikke for
Eders kongelige Værdighed», sagde hun, «at strides med Kvinder, allermindst
med Smaapiger som mig; søg heller Eders Hæder i at overvinde de Konger, der
nu herske rundt om Landet; hvad mig angaar, da vil jeg, hvis jeg faar raade mig
selv, hverken blive Eders eller nogen anden Mands Frille, og enten skal jeg vorde
den Mands Egtehustru, der underkaster sig hele Norge, eller jeg skal ingen Mand
have». Da Kong Harald hørte disse Ord, aflagde han strax det højtidelige Løfte
ved sit Hoved, at han ikke skulde have nogen anden Egtehustru i Norge, end
Ragna, og dog kun paa den Betingelse, at han skulde have gjort alle Mænd i Norge
til sine Thegner. Han gav ogsaa en ny Lovbestemmelse om Kvindernes Ret,
nemlig at hver den Mand, som tog en Kvinde med Vold, skulde være utlæg, og
ikke kunne kjøbe sig Fred igjen uden for 40 Mark Sølv, men at den Kvinde, der
hemmeligt lod sig forføre, skulde gaa som Tyende i Kongens Gaard, og være ufri
indtil hun udløstes med tre Mark Sølv. Han lovede og, tillægges det, ikke at
offre til nogen af de Guder, som Folk plejede at hædre, men alene til den Gud,
som skabte Solen og ordnede Verden; «thi», sagde han, «efterdi jeg ikke har ringere
Formaal end at vorde Enevoldskonge over hele Norge og underkaste mig andre
Konger, der baade ere rige og mægtige, vil jeg ikke stole paa nogen anden end
den, som selv er den mægtigste og raader for Alt; jeg vil heller ikke have synderligt
Venskab for den, som dyrker nogen anden Gud, thi det er dog tydeligt at see,
at hverken jeg eller nogen anden kan have Hjelp af en Gud, hvis hele Magt kun
er indskrænket til en Steen eller en Skov». Da Guthorm hørte dette, stod han
op, og priste saavel Haralds som Ragnas Ord for hele den talrige Forsamling.
«Det kommer nu an paa», sagde han, «at hans Mænd troligen ville understøtte
ham, indtil hans store og hæderlige Forsæt er fuldført». Og selv svor han ligeledes
ved sit Hoved, at han aldrig skulde skilles fra Kong Harald saa længe han levede,
og ikke dyrke nogen anden Gud, end den, som raader over Alt. Samme Dag
skjenkede Harald Guthorm det Rige, som Kong Skjold1 fordum havde raadet
over, og som den Gang kaldtes Odinssal, tilligemed den Vig, der kaldtes Saltvih
og alle de saakaldte Saltvikstrande; hans Rige eller Forlening naaede lige til
Svinesund2.
Begge disse Fortællinger ere vist temmelig gamle, dog have de et altfor ro-
1 Se ovenfor S. 22.
2 Fagrskinna, Cap. 15—19. Ved Odinssal maa man tænke paa Onsø (fordum Ööinsyn eller Ööinsey),
der ligger nær ved Varna, og hvor der tillige findes et Saltnes. Naar Forleningen strakte sig til
Svinesund, maa Harald altsaa have udvidet sit Herredømme derhen, se ovfr. S. 99, eller ogsaa tilhører Guthorms
Forlening med Viken en sildigere Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
