Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAGNA ADILSDATTER
103
Harald bejlede til Ragna, hvilket dog maa have indtruffet lidt senere end angivet,
da det i høj Grad strider mod Sandsynligheden, at han og hun dengang alene
skulde være tolv Aar gamle. Sagaerne ere ogsaa enige om at der forløb mindst
ti Aar mellem Haralds Regjeringstiltrædelse og Slaget i Hafrsfjorden, hvorved han
fuldendte Rigets Erobring. Og disse ti Aar ere en lang Tid, der endog vanskeligt
nok udfyldes ved de Begivenheder, Sagaerne omtale. Det strider mod Haralds
højtidelige Løfte til Ragna, at han siden egtede andre Kvinder, og endelig forskød
dem alle for at egte Ragnhild, den jydske Konge Eriks Datter. Men denne
Omstændighed synes igjen at tyde hen paa Muligheden af, at hiin Ragnhild, med
Tilnavnet den mægtige (rika), der ej vilde egte Harald førend han havde skilt
sig ved sine andre Hustruer, i Sagnet er bleven forvexlet med Ragna1. Haralds
Løfte, ikke at skære eller kæmme sit Haar, førend han havde underkastet sig
hele Norge, er fuldkommen historisk Sandhed. Det paadrog ham snart Tilnavnet
lüfa d. e. den Luvede, og med dette Tilnavn, der forudsætter Løftets Tilværelse,
benævnes han af sin Hof skald Thorbjørn Hornklove i dennes Kvad om Slaget
i Hafrsf jorden. Men det er naturligviis meget tvivlsomt, hvorvidt dette Løfte
nogensinde har været aflagt enten efter en Gydas eller en Ragnas Opfordring.
Det rimeligste er, at han har aflagt det ved Arveøllet efter Faderen, thi ved slige
Lejligheder plejede just Løftet at aflægges2. Det heder udtrykkeligt, at da han
efter Slaget i Hafrsf jorden lod sit Haar skære, havde han baaret det uredt og
uklippet i 10 Aar3. I den fabelagtige Fortælling om Dovre heder det at denne
allerede, da han underrettede Harald om Faderens Død, paalagde ham ikke at
skære eller kæmme sit Haar, førend han blev Enevoldskonge over hele Norge4.
Og endnu en Saga sætter dette Løfte tidligere end hans første Tog i Oplandene,
hvorved han befæstede sit Herredømme over disse5. Man gjør derfor vistnok
rettest i, allerede at betragte hans Tog mod Høgne, Frode og Gandalf som
Begyndelsen til hans store Erobrings-Foretagende.
14. Haralds første Erobringer nordenfjelds.
De Fylker, Harald efter Erobringen af Oplandene først søgte at underkaste
sig, vare de throndhjemske. Guthorm og han samlede en Hær, og droge gjen-
1 Man finder stundom Navnene Ragnhild og Ragna brugte i Fleng. Ragnhildr hin rika og Ragna hin
rikulåta kunde lettelig forvexles. Ragnhild var en Datter af en Konge ved Navn Erik. Og merkeligt
nok, Gyda, der hos Snorre o. fl. træder i Ragnas Sted, kaldes ogsaa Datter af en Erik. Den jydske Kong
Erik var af den vestfoldske Æt; han kan maaskee endog have haft Ejendomme i Norge. Sagnets Vaklen
mellem Ragna og Gyda viser allerede at det har været meget dunkelt og ubestemt. Det er derfor slet
ikke umuligt, at det ogsaa har berørt Ragnhild den mægtige, maaskee endog allerførst er udgaaet fra hende.
* Se ovfr. B. I. S. 139. 8 Snorre, Har. Haarf. Saga Cap. 23. 4 Se ovfr. S. 51. 5 Egils Saga, Cap. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
