- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
126

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

HARALD HAARFAGRE

siden, da Kongen bad ham at tale reent ud, sagde han, at Almuen, ked af Kongens
trykkende Regjering, ventede blot paa en Anfører, for at gjøre Opstand; at ingen
var bedre skikket dertil end Thorolf, der allerede næsten førte sig op som en
Konge, ja at det allerede var aftalt, at man skulde overfalde og indebrænde Harald
ved Gildet hos Thorolf, og at denne skulde blive Konge i Haalogalands- og
Naum-dals-Fylkerne; derfor havde han og indrettet en Lade til Gjestestue, thi han vilde
ikke brænde sin egen prægtige Stue; men Planen var strandet paa Kongens
Forsigtighed og Aarvaagenhed, desuden vare Bønderne blevne bange, da de saa
Kongens prægtige og velrustede Skibe. Thorolf havde da viseligen taget det
Raad at anstille sig som om intet var, og for det første lade den hele Sag falde.
Haarek raadede Kongen til, atter at tage Thorolf til sig i Hirden, eller, naar han
endelig skulde have Forleninger, da at give ham dem i Fjordene, hvor han bedre
kunde holde Øje med ham, men ikke tillade ham at forblive i det fjerne
Haaloga-land, hvor han raadede sig selv; denne Forlening passede sig bedre for
maade-holdne og paalidelige Mænd. Kongen blev meget opbragt ved deres Ord, men
spurgte dog kun om de troede at Thorolf nu var hjemme. De sagde, at han var
dragen nordefter til Sandnes. Det kunde altsaa ikke nu nytte Kongen at opsøge
ham, men han fortsatte sin Vej sydefter, efter at have faaet anstændige Gaver
af Hilderides Sønner ved Afskeden, og tilsagt dem sit Venskab til Gjengjeld. De
skaffede sig siden, medens Kongen drog om paa Gjestebud i Naumdal, oftere
Anledning til at tale med ham, og han lyttede gjerne til deres Ord1.

Thorolf havde imidlertid gjort Finneskatten færdig, for at udbetale Kongen
den ved hans Tilbagerejse. Til at overbringe den valgte han sin Merkesmand
og Stavnbo, den raske Thorgils Gjallande, der som Befalingsmand paa Thorolf s
Skib havde udmerket sig i Hafrsfjorden og faaet Gaver og Berømmelse af Kongen
selv. Thorgils drog afsted paa et Fragtskib, hvor Skatten var indladet, og fandt
Kongen i Naumdal. Han hilste fra Thorolf og sagde at han var kommen med
Finneskatten, men Kongen vilde ikke svare, og saa vred ud. Thorgils henvendte
sig derfor til Ølve Hnuva, for at faa ham til at formilde Kongen. Det lykkedes
Ølve at faa Kongen overtalt til at gaa ned til Skibet, og tage Skatten i Øjesyn.
Thorgils lod alle Varerne bringe op, og Kongen overbeviste sig nu om at Skatten
baade var større og bedre end forhen. Da blev han blidere, saa at Thorgils kunde
tale til ham, og denne forærede ham nu i Thorolfs Navn nogle Bæverskind og
andre dyrebare Sager, som han havde faaet i Finnmarken. Kongen blev nu glad,
lod Thorgils give sig nøje Besked om Thorolfs Rejser, og sagde endelig: «det er
Skade, at Thorolf ej skal være mig tro, men stræbe mig efter Livet». Men alle de

1 Egils Saga, Cap. 21, 22.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free