Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THOROLF KVELDULFSSØN
127
Tilstedeværende sagde som een, at dette kun var onde Menneskers Bagvaskelse.
Dette bevægede Kongen til, som han sagde, at lade sin Mistanke fare; han viste
sig venlig mod Thorgils, og de skiltes venskabeligt ad. Det var dog langt fra, at
Mistanken var bortryddet1.
Thorolf gjorde den følgende Vinter en lignende Rejse til Finnmarken. Her
skal han have sluttet Forbund med Kvænernes Konge Fara vid mod Karelerne,
der herjede paa hans Land; han skal have overvundet Karelerne og erhvervet
et uhyre Bytte, med hvilket han kom ned til Vefsen, hvorfra han drog til Sandnes,
og senere ud paa Vaaren til Torge. Her hørte han, at Hilderides Sønner havde
været i Throndhjem hos Kongen om Vinteren, og fremdeles bagvaskede ham.
Thorolf sagde, at han var forvisset om, at Kongen ej vilde fæste Lid dertil. Men
heri tog han Fejl. Hilderides Sønner vidste saaledes at snakke for Kongen, at
han endog lod sig indbilde at Thorolf havde bedraget ham ved Finneskatten,
uagtet han selv havde erkjendt at den var langt større end forhen. De sagde nu
reent ud, at hvis de kun fik Forleningen, skulde de skaffe ham langt andet og mere
end Thorolf. Denne besluttede nu, da Sommeren kom, selv at bringe Kongen
Skatten. Han drog, ledsaget af 90 Mand, til Throndhjem, medførende Skatten
og meget andet Gods. Han og hans Følge fik Herberg an viist i Gjestestuen, og
bleve vel bevertede; han bad Ølve Hnuva tale hans Sag for Kongen, thi han var
bange for, at han selv vilde blive noget kort for Hovedet, hvis det viste sig, at
Kongen havde fæstet Lid til onde Øretuderes Ord. Dagen efter kom Ølve og
sagde at han ej ret kunde blive klog paa Kongen. Da faar jeg gaa selv, sagde
Thorolf, gik ind, hilste Kongen, der just sad til Bords, og meldte at han var kommen
for at overlevere Skatten tilligemed nogle Foræringer. Kongen bød at give Thorolf
at drikke, og sagde at han ej burde kunne vente sig andet end godt af Thorolf,
skjønt han nu hørte saa meget mistænkeligt om ham, at han ej ret vidste hvad
han skulde tro. Thorolf sagde at de, som bagvaskede ham, kun gjorde Kongen en
daarlig Vennetjeneste, og hvad ham selv angik, da viste de sig som hans afsagte
Fiender, hvorfor de og maatte tage hvad der fulgte paa, hvis han traf dem. Dagen
efter overleverede han Kongen Skatten, og kom tillige frem med nogle
Bæver-og Sobel-Skind, som han vilde forære ham. Mange fandt nu at dette var en
betydelig Gave, men Kongen sagde at Thorolf nok paa Forhaand havde skaffet sig
Løn for den. Thorolf forsikkrede Kongen om sin oprigtige Troskab, og udtalte
sin Forundring over, at han nu viste ham mindre Tillid, end da han var i hans
Hird. «Det bliver vist ogsaa det bedste», sagde Kongen, «at du atter vender
tilbage til min Hird, modtager mit Merke, og bliver Forstander for mine Hirdmænd,
1 Egils Saga Cap. 7, 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
