- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
128

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128

HARALD HAARFAGRE

thi da vil ingen kunne bagtale dig, naar jeg Dag og Nat kan see, hvorledes du
opfører dig». Men ved dette Forslag tabte Thorolf Taalmodigheden. Han kastede
Øjnene til begge Sider, hvor hans Huuskarle stode, og sagde: «Nødig vilde jeg
give denne Skare Afsked; hvad Titler og Forleninger du, Konge, vil unde mig,
maa du selv raade for, men mine Huuskarle vil jeg ikke give Slip paa, saalænge
jeg har Gods nok til at holde dem; min Bøn er kun, at du, Konge, vil besøge mig
og høre troværdige Mænds Ord og Vidnesbyrd om min Handle- og Tænkemaade».
Men Kongen svarede, at han ikke oftere vilde modtage nogen Indbydelse fra
Thorolf. Denne gik da bort og rejste hjem, og Kongen overdrog hele hans
Forlening og Finnefærden til Hilderides Sønner. Og ikke nok hermed, erklærede
han Gaarden Torge og alle de Besiddelser, Brynjulf og Baard havde haft, for
sin Ejendom, og satte Hilderides Sønner til at bestyre dem (874). Da Thorolf
fik Kongens Budskab herom, tog han sine Skibe, ladede alt sit Løsøre paa dem,
og drog med alle sine Mænd, baade Frie og Trælle, til Sandnes, hvor han nu opslog
sin Bolig og levede paa samme Fod som forhen1.

Hilderides Sønner skulde den paafølgende Vinter i deres nye Egenskab af
kongelige Sysselmænd indkræve Finneskatten, men de havde kun 30 Mand, og
bleve derfor overseede af Finnerne, som betalte Skatten daarligt og ufuldstændigt.
Thorolf derimod drog atter over til Kvænland og herjede i Forening med
Kvæ-nerne paa Karelernes Land, hvorved han fik et stort Bytte. Ligeledes lod han
sine Mænd fremdeles drive Skreidfiske i Vaagen og Sildefiske; et ypperligt og
prægtigt udsiret Skib, som han ejede, ladede han med Skreid, Huder, Pelsverk
og andre gode Varer, og sendte Thorgils Gjallande tilligemed flere af sine
Huuskarle dermed til England, for at sælge Ladningen og for Pengene kjøbe Klæde,
Viin, Korn, Honning og andre lignende Sager, som han behøvede. De gjorde
god Handel, og tiltraadte om Høsten Tilbagevejen til Norge. Imidlertid havde
Hilderides Sønner overbragt Kongen Skatten, og denne studsede, som venteligt
var, over dens Ubetydelighed. Men de skyldte paa, at Thorolf havde optaget
al Skatten for dem, ja endog efterstræbt deres Liv, og givet Finnerne sit Ord
paa, at Kongens Sysselmænd ej skulde faa sætte sin Fod iblandt dem. De sagde,
at han tænkte paa intet mindre, end at opkaste sig til Konge over Finnmarken
og Haalogaland, og at han nylig havde sendt et Skib til England, ladet med Pelsverk,
der medrette burde tilhøre Kongen, og at denne derfor burde lade holde Øje med
det, naar det kom tilbage. Deres Ord virkede saa godt, at han om Høsten, da han
drog om paa Gjestebud i Hordaland, befalede to paalidelige og behjertede Mænd,
som han plejede at bruge ved slige Anledninger, at drage af sted med tilstrækkelig

1 Egils Saga, Cap. 21, 22.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free