Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THOROLF KVELDULFSS ØN
129
Styrke for at opsnappe og opbringe Skibet; de skulde dog ikke dræbe Mandskabet,
men lade dem fare sin Vej i Fred, hvis de ikke satte sig til Modværge. Sigtrygg
Snarfare og Hallvard Hardfare, saa hed disse Mænd, — Sønner af en rig Mand
paa Hisingen, der nylig var død, og hvis Besiddelser de havde arvet — sejlede
strax af sted, og fik snart Nys om, at Thorgils Gjallande allerede havde været
udenfor Hordalands Kyst, og nu var paa Vejen nordefter. De satte efter ham,
og indhentede ham i Furusund, hvor han havde lagt til Bryggen og ingen Fare
ventede. Det var dem derfor en let Sag at lægge til og gaa ombord i Skibet, uden
at Nogen satte sig til Modværge. Thorgils og hans Mænd vidste ikke af, førend
Skibet var fuldt af bevæbnede Mænd, som toge dem til Fange og bragte dem
vaabenløse i Land. De maatte see paa, hvorledes Hallvard og Sigtrygg sejlede
afsted med Skib og Ladning, medens de selv ikke engang havde en Baad tilbage,
men maatte skaffe sig frem som de bedst kunde, enten ved Laan eller Leje af de
Omkringboende. De tyede til den gamle Kveldulf, Thorolf s Fader, hvis Gaard
ikke kan have ligget langt borte, og fortalte ham det Hele. Kveldulf sagde, at
det gik som han anede, at der ej vilde komme noget godt ud af Thorolfs og Kongens
Forbindelse, og at Thorolf vist ikke forstod at passe sig ret mod en saadan
Overmagt som den, han nu havde at bestille med; at han derfor raadede ham til heller
at forlade Landet, og gaa enten i Danekongens, eller Sviakongens, eller Englands
Konges Tjeneste. Han gav dem et Rofartøi med Tilbehør, og paa dette kom de
hjem til Thorolf, der ved Efterretningen om den Skade, han havde lidt, kun sagde:
«det er godt at være i Fællig med Kongen; Gods har jeg jo nok af, og det skader
vel ikke, om mine Huuskarle ej ere saa prægtigt klædte som jeg engang tænkte».
Dog maatte han nu sælge nogle af sine Ejendomme og pantsætte andre, for at
skaffe de nødvendige Midler til at holde det store Antal Folk, og vedblive sin
forrige Levemaade. Thi paa denne vilde han ikke give Slip. Han levede ligesaa
gjestfrit og pragtfuldt som hidtil. (875)1.
Vaaren efter (876) lod Thorolf et stort Langskib udruste, og drog afsted paa
dette med flere end hundrede Huuskarle, raske og velbevæbnede Folk. Han
sejlede sydefter, men temmelig langt fra Kysten, og talte ej med nogen, førend
han kom til Viken, hvor han hørte, at Harald just var der, men agtede sig til
Oplandene om Sommeren. Han fortsatte sin Sejlads lige ind i Østersøen, hvor
han herjede i Austerveg, uden dog at faa synderligt Bytte. Paa Tilbagerejsen
om Høsten kom han til Øresund just paa den Tid, da den saakaldte Øreflaade
skiltes ad; hvert Aar holdtes der nemlig ved Hal-Øre, i Nærheden af det nuværende
Helsingør, et stort Marked, hvorhen Skibe søgte fra hele Norden, og altid en
1 Egils Saga, Cap. 17, 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
