Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
HARALD HAARFAGRE
Mængde fra Norge; disse Skibe kaldte man Øreflaaden. Thorolf havde nu en
ypperlig Lejlighed til at gjengjelde Skibsplyndringen. Han lagde sig en Aften
ind i Mustresund, en meget søgt Havn paa den hallandske Kyst, og her fandt
han et stort Skib, med en rig Ladning af Korn, Malt og Honning, hvilket Kongens
Aarmand, Thore paa Thromø, havde indkjøbt paa Haløre for Kongens Regning.
Thorolf gav Thore Valget mellem at værge sig, eller godvillig at overgive Skibet;
da Overmagten var paa Thorolfs Side, valgte Thore det sidste, og blev sat i Land
paa en nærliggende 0; men Thorolf sejlede bort med Skibet. Da han kom til
Gaut-Elven, gik han med Langskibet op til Sigtryggs og Hallvards Gaard, gik
i Land før Dag, lod sine Mænd omringe Gaarden, og raabte Krigsraab, hvorved
Beboerne vaagnede og grebe til Vaaben. Sigtrygg og Hallvard vare ej tilstede,
men deres to yngre Brødre, af hvilke den ene blev dræbt med 20 Mand, den anden
undkom med Tabet af sin Haand; Thorolf plyndrede Gaarden, satte Ild paa den,
og sejlede derpaa til Havs og længer nord i Viken, hvor han tog et Skib, ladet
med Malt og Meel. Med disse tre Skibe sejlede han nu skyndsomst over Folden
og til Lindesnes, idet han landede hist og her, og tog Nesnam og hug Strandhugg,
som man kaldte det; fra Lindesnes og nordefter holdt han sig længer ude, idet
han dog røvede hist og her. Da han kom til Fjordene, besøgte han sin Fader,
som tog venligt imod ham, men sagde, at han handlede uklogt i at prøve Kræfter
med Harald, der i alle Henseender var ham saa overlegen; han frygtede derfor
ogsaa, at dette var den sidste Gang, han saa ham. Thorolf kom velbeholden til
Sandnes med alt sit Bytte, og levede nu i Overflod om Vinteren1.
Kongen havde imidlertid erfaret Thorolfs Bedrifter paa Hisingen og i Viken.
Sigtrygg og Hallvard vare især, som rimeligt, forbittrede, og bade Kongen om
Tilladelse til, strax at angribe Thorolf. Kongen negtede dem det ikke, men sagde
dog ogsaa reent ud, at han ikke troede dem Thorolf voxne; han ventede snarere,
at om de sejlede nordefter, vilde de baade komme sejlende og roende tilbage. De
droge dog afsted fra Lade, hvor Kongen havde opholdt sig om Vinteren, med
to Skibe og tohundrede Mand, men fik Modvind. Men da de vare borte, drog
ogsaa Kongen afsted (877) med fire Skibe og sin hele Hird, i Alt 400 Mand; han
sejlede ikke om Agdenes, men ind til Beitstadsundet, lod sine Skibe blive liggende
der, gik over Naumdalsejdet og lod i Namsenfjorden Bønderne skaffe ham de
nødvendige Fartøjer, med hvilke — sex i Tallet — han trods Modvind lod ro
nordefter, Nat og Dag, indtil de en Aften kom til Sandnes. Der laa et Langskib
tjeldet og sejlfærdigt; Thorolf vilde just forlade Landet og havde ladet
Rejse-øllet brygge. Men ingen anede Kongens Ankomst; der var ingen Vagt ude, og
1 Egils Saga, Cap. 21, 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
