Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THOROLF KVELDULFSS ØN 131
alle Folkene sad inde og drak. Kongen lod sine Mænd i al Stilhed gaa i Land og
omringe Huset. Derpaa raabte de Krigsraab, og Kongens Ludre løde. Thorolfs
Mænd væbnede sig strax, da Enhvers Rustning hang over hans Rum. Kongen
lod forkynde, at Kvinder, Børn, gamle Folk og Trælle skulde have Tilladelse til
at gaa ud. Dette skede. Huusfruen Sigrid bad Berdlu-Kaares Sønner at følge
hende til Kongen; de gjorde saa, og hun spurgte om det ej kunde komme til Forlig
mellem ham og Thorolf. Den eneste Betingelse, sagde Kongen, var, at Thorolf
vilde give sig paa Naade og Unaade, da skulde han faa beholde Liv og Lemmer,
men hans Mænd skulde straffes. Ølve Hnuva bragte Thorolf denne Besked. Men
Thorolf vilde ikke modtage noget saadant Vilkaar; han bad kun om Tilladelse
for ham og hans Mænd til at gaa ud og prøve aaben Kamp. Dog herom vilde
Kongen intet høre; «jeg vil ikke, sagde han, opoffre mine Folk; kommer Thorolf
ud, gjør han os stor Skade, om end han har færre Folk end vi; derfor skal man
heller sætte Ild paa Gaarden». Dette skede, de tørre tjærebrædte Tømmervægge
og det med Næver bedækkede Tag begyndte snart at brænde, men Thorolf og hans
Mænd fik ved forenede Kræfter Væggen brudt itu, og kom saaledes ud, Thorolf
først, næst ham Thorgils. Her blev der nu en heftig Kamp, og Kongen mistede
mange Folk. Thorolf stevnede lige mod Kongens Merke, og gjennemborede
Merkes-manden, der stod nærved Kongen, men faldt ogsaa selv, rammet af mange Sverd
og Spyd, ligefor Kongens Fødder med de Ord: «nu kom jeg tre Skridt til kort».
Kongen, der selv skal have været med at give Thorolf Banesaar, befalede nu at
standse Kampen, og forbød sine Mænd at plyndre, da alt nu var hans Ejendom.
Han befalede Ølve Hnuva og Eyvind Lambe at sørge for Thorolfs og de øvrige
Faldnes sømmelige Begravelse, og sejlede selv om Morgenen tidligt bort igjen.
Ved Synet af en af hans Mænd, der forbandt et Strejf saar, han havde faaet, skal
han have sagt: «det Saar har ikke Thorolf givet, thi anderledes bede Vaabnene
i hans Haand; det er dog stor Skade, at slige Mænd skulle gaae tilgrunde». Paa
Tilbagerejsen fandt Kongen Skibe samlede næsten i hvert Sund, for at komme
Thorolf til Hjelp mod Hallvard og Sigtrygg, hvis Rejse havde været meget
langvarig, og som derfor ikke paa langt nær havde naaet frem, da Kongen allerede
var kommen hjem til Lade. De vendte nu om igjen, og deres Færd blev anseet
for meget ynkelig. Ølve Hnuva og Eyvind Lambe bleve tilbage paa Sandnes,
indtil Ligene vare begravne, og Sigrids Huusvæsen ordnet. Over Thorolf lode de
Bautastene oprette. Efter Tilbagekomsten til Throndhjem vare de en Stund
meget stille og alvorlige, og bade endelig Kongen om Tilladelse til at drage hjem
til deres Gaarde, da de ikke kunde holde ud at sidde i Lag med deres Frænde
Thorolfs Banemænd. Kongen svarede først kort og vredt nej hertil; men næste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
