- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
133

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKALLAGRIM

133

lod sætte efter dem, for at dræbe Skallagrim, men Ølve havde forsigtigviis ladet
hugge Hul i Baadene, saa at Ingen kunde komme over Vandet, og de Udsendte
maatte drage tilbage med uforrettet Sag. Da Skallagrim kom hjem, blev Kveldulf
glad ved at høre, at han ej havde ladet sig overtale til at gaa i Kongens Tjeneste.
Men de bleve dog enige om, at det ikke længer kunde nytte dem at forblive i Landet.
De besluttede derfor at flytte til det nys opdagede Island, hvor allerede flere af
deres Bekjendte og Venner havde nedsat sig. De udrustede tidligt om Vaaren
(878) to store Knerrer med 30 vaabendygtige Mænd paa hver, foruden Kvinder
og Børn; de toge alt deres Løsøre med, men deres Jordegods fik de ikke solgt, da
Ingen torde kjøbe det, af Frygt for Kongens Vrede. Det blev saaledes kongelig
Ejendom. Da de vare færdige, sejlede de af sted, og laa en Tidlang ved
Solund-Øerne udenfor Sognefjorden, sandsynligviis for at oppebie en Lejlighed til at
hevne sig paa Kongen, førend de for stedse sagde Landet Farvel. En saadan
Lejlighed tilbød sig ogsaa, bedre end de kunde have ventet. Kongens Morbroder,
Hertug Guthorm, var nylig død i Tunsberg, og havde efterladt fire Børn, to Sønner
og to Døttre; Kongen havde sendt Sigtrygg og Hallvard afsted paa det Skib,
de havde taget fra Thorolf, for at hente Sønnerne til ham. Det traf sig saa, at de
paa Tilbagevejen just kom over Sognsøen, medens Kveldulf og Skallagrim laa
der. Den skarpsynede Skallagrim kjendte Skibet igjen allerede i lang Afstand,
og foreslog sin Fader at angribe det. Han var, uagtet sin høje Alderdom, strax
villig, og de bemandede nu begge sine Baade med 20 Mand paa hver, og roede
om Natten til Skibet, hvor dette laa for Anker. Besætningen havde lagt sig til
at sove, men den udstillede Vagt gjorde Anskrig, saa at den kom paa Benene.
Den kunde dog ikke hindre Kveldulf og Skallagrim fra at komme ombord over
Landingsbryggerne ved hver sin Stavn, og de begge, saavelsom deres Mænd,
angrebe med saadan Voldsomhed, at Ingen kunde holde Stand mod dem. Hallvard
faldt for Kveldulf og Sigtrygg for Skallagrim, og de, som ikke dræbtes, sprang
overbord, blandt dem ogsaa Hertugens to Sønner. Per sparedes kun nogle faa,
for at de kunde drage til Harald og fortælle ham denne Begivenhed. De toge
Skibet med alt det Gods, der var ombord, flyttede Ladningen fra den mindste
af Knerrerne over derpaa, og sænkede siden denne ned, derpaa satte de til Havs.
Den gamle Kveldulf havde anstrenget sig saaledes i Kampen, at han blev syg
og døde paa Overrejsen, men Skallagrim kom heldigt til Island og blev en af de
fornemste blandt Nybyggerne, som siden skal vises1.

Dette var ikke den eneste Hevn, der blev tagen over Thorolfs Død. Ketil
Høng, Søn af Thorkel Naumdølejarl og Rafnhild, en Datter af Ketil Høng den

1 Egils Saga, Cap. 24—27.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free