Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
HARALD HAARFAGRE
ældre, havde som Thorolfs Frænde været med blandt dem, der rustede sig for
at staa ham bi, da den Efterretning kom, at Hallvard og Sigtrygg agtede at
angribe ham. Da Kongen var dragen tilbage fra Sandnes, og de Skibe, der samlede
sig, droge hver til Sit, skyndte Ketil sig med 60 Mand til Torge, overfaldt
Hil-derides Sønner, der kun havde faa Folk hos sig, dræbte dem med de fleste af deres
Mænd, og tog alt det Gods, han fandt. Derpaa ladede han to Knerrer med alt
sit Løsøre, indskibede sig med Kone, Børn, Venner og Tjenestefolk, og sejlede
ligeledes til Island1.
Fra denne Tid herskede der et uforsonligt Fiendskab mellem Skallagrims og
Kongens Æt, hvilket i det Følgende gav Anledning til mange Drab og
Volds-gjerninger.
19. Uroligheder i Egdafylke.
Medens de her berettede Stridigheder fandt Sted mellem Kongen og Kveldulfs
mægtige Familie, manglede det heller ikke andensteds i Riget paa Tegn til
Misnøje med den nye Tingenes Orden, og det maa have varet længe, førend Harald
har kunnet opnaa at see Riget ganske roligt; det er endog et Spørgsmaal, om
han nogensinde oplevede det. Historien har opbevaret os en Beretning om nogle
Begivenheder paa det vestlige Agder, især i Hvinesdalen, der viser, hvor haardt
et Tryk Haralds Lendermænd udøvede endog over de fornemste Slægter, og til
hvilke Voldsomheder dette gav Anledning. I Hvin boede en Herse ved Navn
Grim Kolbjørnssøn, beslægtet med Arinbjørn, Herse i Fjordene. Til denne Grim
kom en fornem Mand fra Gautland, ved Navn Bjørn Rolfssøn, der havde maattet
forlade sit Fædreland, fordi han havde indebrændt Jarlen Sølvars Svigerfader
Sigfast, der uretteligen forholdt ham hans Jordegods. Bjørn havde ladet sin
Hustru Hlif, Sønnedatter af Kong Ingjald Starkadfostre, og sin voxne Søn Eyvind
blive tilbage for at passe paa de Ejendomme, han ikke i Hast kunde faa med sig;
men selv indskibede han sig, med saameget Sølv, som tolv Heste havde kunnet
bære til Stranden, og sejlede over til Norge, hvor Grim Herse tog vel imod ham,
og lod ham bo hos sig om Vinteren. Men en Nat blev Bjørn var, at en Mand
stod over ham med draget Sverd og vilde til at gjennembore ham. Bjørn fik
just Tid til at gribe og afvæbne ham. Manden tilstod, at Grim Herse havde lejet
ham til at dræbe Bjørn, paa hvis Rigdomme han havde faaet Lyst. Bjørn forlod
nu Grims Huus, og flyttede bort til en anden mægtig Mand ved Navn Øndott
Kraaka, der boede ved den saakaldte Hvinesfjord (Fedefjord), og var gift med
Signy, Datter af en anseet Mand ved Navn Sighvat, der boede øster i Lider (Lier)
1 Egils Saga, Cap. 21, 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>