Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
HARALD HAARFAGRE
maa staa ved sit Værd; under alle Omstændigheder er det sandsynligt, at Skoterne
have gjort en almindelig Opstand, ved hvilken baade Thorstein og Sigurd ere
omkomne. Hans Son Guthorm fulgte ham som Jarl, men overlevede ham kun
et Aar, og døde barnløs. Vikinger baade fra Danmark og Norge begyndte igjen
at sætte sig fast i Landet. Da Ragnvald Jarl erfarede dette, sendte han en af
sine Frillesønner, ved Navn Hallad, med Jarlenavn derhen. Men Hallad saa sig
ikke istand til at udrette noget mod Vikingerne, der gjorde ham Opholdet paa
Øerne saa byrdefuldt, at han foretrak at give Slip paa Jarle værdigheden,
frasagde sig den og vendte som Hauld tilbage til Norge. Denne hans Færd blev
anseet for meget uhæderlig, og Ragnvald Jarl klagede over, at hans Sønner ej
vilde slægte deres Forfædre paa. Da skal hans ældste Søn, TAore, have tilbudt
sig at drage derover. Men Ragnvald skal have afslaaet det, fordi han havde
bestemt ham til sin Efterfølger hjemme. Hans anden Søn, Rolf, skal derpaa have
tilbudt sig, men heller ikke have faaet Tilladelse til at drage derover, da
Faderen, som det heder, troede ham for ærgjerrig og herskesyg til at nøje sig
med et saa ubetydeligt Rige1. Den tredie Søn, Frillesønnen Rollaug, vilde Faderen
ej sende derhen, fordi han troede ham uskikket til at være Krigshøvding. Endelig
traadte hans Frillesøn Einar frem, og tilbød sig; jeg er, sagde han, lidet agtet
her hjemme, og lover dig, hvis jeg faar nogen Understøttelse, at jeg aldrig skal
komme tilbage til Norge, hvilket jeg veed vil være dig meget kjært. Ragnvald,
der skammede sig over Einar, fordi han var trælbaaren paa mødrene Side, fandt
Behag i dette Tilbud, og gav ham et fuldrustet Langskib. Med dette Skib drog
han til Hjaltland, hvor flere Folk samlede sig til ham, for at faa Vikingerne
bort-jagne. Der nævnes blandt dem, som havde sat sig fast paa Ørknø, især to danske
Vikinger, Thore Træskeg og Kalf Skurva, de maa altsaa have opkastet sig til
Herrer over Øerne. Einar angreb dem og fældte dem efter et heftigt Slag. Derpaa
underkastede han sig Øerne, og blev, som der siges, en stor Høvding. Fra ham
nedstammede, først i lige Linje, siden paa Kvindesiden, de mægtige og i
Skotlands Historie saa indgribende Orknø- Jarler. Einar kaldtes sædvanlig Torv-Einar,
fordi han skal have indført den Skik at skære og brænde Torv, da der paa Øerne
ej findes nogen Skov. Han var styg og eenøjet, men skarpsynet og meget
forstandig2.
Der fortælles, at da Harald Haarfagre havde fuldendt hele Norges Erobring,
og var i et Gjestebud hos Ragnvald Jarl, lod han rede sit Haar, der saa længe
1 Den rette Grund var dog nok, at baade Rolf og Thore, Jarlens egtefødde Sønner, paa denne Tid
ikke vare fuldvoxne, hvilket udtrykkeligt siges i Snorres Harald Haarfagres Saga Cap. 24. Orknø-Jarlernes
Historie i Flatøbogen lader Rolf paa den Tid være ude i Viking.
* Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 37. Flatøbogen, Olaf Tryggvessøns Saga Skaalh. Udg. Cap. 178.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
