Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
HARALD HAARFAGRE
et Familiesagn1. Men da man neppe kan antage, at et for Kongeætten saa lidet
smigrende Sagn kunde have været opbevaret, uden at nogen Sandhed laa til Grund
derfor, maa man formode, at Kongen virkelig under et Ophold paa Oplandene
har haft et saadant Kjærligheds-Æventyr, og ladet sig bedaare af en Pige af ringe
Herkomst, maaskee endog Datter af en omvankende Mand af finsk Æt, og at
han har været saa fængslet af hende, at han en Tidlang, (rigtignok ej saa længe,
som Sagnet beretter), har tilsidesat alvorligere Sysler, men at hans Mænd ikke
have kunnet forklare det paa anden Maade, end saaledes, at hun skulde have
forhexet ham ved en Elskovsdrik. Haralds Sønner med Snefrid hed Sigurd Rise,
Gudrød Ljome, Halfdan Haalegg (d. e. Høj-Læg) eller Haaføta, og Ragnvald
Rettel-beine. Han skal, fortælles der, da han atter kom til sin Fornuft, i Vrede have
jaget dem fra sig, men være bevæget af Skalden Thjodolf af Hvin, der havde
opfostret Gudrød, til at tage dem til Naade igjen2.
Da Harald var 40 Aar gammel, altsaa henved 890, vare allerede flere af hans
Sønner voxne. De begyndte at ærgre sig over, at Jarlerne, og ikke de, skulde
have Forleninger og Land at raade over, og enkelte af dem besluttede, som man
seer, selv at tage sig til Rette. Snefrids Sønner synes at have været de, der først
begyndte at yppe alvorlige Uroligheder, idet to af dem, Halfdan Haalegg og
Gud-rød Ljome, en Vaar droge mod den gamle mægtige Ragnvald Mørejarl, omringede
Huset, hvori han opholdt sig, uden at han merkede det, og brændte ham inde
med 60 Mand. Dette var denne fortjente Mands saare uværdige Endeligt. Kong
Harald blev og meget fortørnet derover, og drog strax med en overlegen Styrke
mod Gudrød, der havde taget Jarledømmet i Besiddelse. Gudrød gav sig paa
Naade og Unaade, og slåp derfor med Livet, men blev strax sendt tilbage til
Thjodolf paa Agder, medens Kongen til Jarl over Møre udnævnte Thore den tause
(^egjandi), Ragnvalds Søn, og gav ham sin Datter Aaluf Aarbot til Egte3. Halfdan
var imidlertid dragen med tre Langskibe over til Orknø, for at overfalde Sønnen,
1 Det fortælles fuldstændigt i Snorres Harald Haarfagres Saga, Cap. 25, og Agrip, Cap. 4, 5. Men
Snefrid nævnes som de fire nævnte Sønners Moder ogsaa i Ol. Tryggv. S. Cap. 7, i Ol. d. Heil. S. Cap. 1 og i
Flatøbogen (Upphaf &c. Cap. 1). I den upaalidelige «Hauk Haabroks Thaatt», ligeledes optagen i Flatøbogen,
tales der og om Snefrid og S vase, men lidt forskjelligt fra Snorres Fortælling. Det heder der at S vase var en
Dverg, og fortryllede Kongens Sind saaledes at han forelskede sig i Finnepigen Snefrid; at der efter hendes
Død blev bredt over hende en Blæje, S vase havde givet Kongen, og hvori der var saa megen Trolddom
skjult, at den hindrede hendes Lig fra at raadne i tre Aar. Harald skal have digtet en Draape om hende,
hvoraf et Vers anføres. Og ifølge denne Beretning er det Egil Uldserk, ikke Thorleif, som raader til at bytte
Klæder under Liget (Fornm. S. X. 207. 208).
2 Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 26.
• Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 30. Flatøbogen (Olaf Tryggvessøns Saga i Skaalh. Udg. S. 219).
Det er ej usandsynligt, at Tilnavnet fegjandi, som tillægges Thore, kun hidrører fra et Vers af Torv-Einar,
hvori denne siger, at han, istedetfor at hevne Faderen, sidder taus ved Mjødkarret hjemme paa Møre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
