Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND. GRUNDEJENDOM
191
stort nok til at man kunde bygge Huse og Skibe deraf, og de opfyldte ikke
saaledes de lavere Egne, at disse derved bleve mere raa og kolde, medens de dog
altid vare tilstrækkelige til at give Ly mod de isnende Fjeldvinde fra Jøklerne1.
Nybyggerne kunde derfor prøve Agerdyrkning, tildeels endog med Held, saavel
paa Nordlandet, som paa Sønderlandet2. Den underjordiske Ild, der frembragte
Vulkaner, Jordbrand, og hede Kilder, meddeelte ogsaa Jordbunden hist og her
en højere Varmegrad, end Landets Beliggenhed ellers medførte, og voldsomme
Vulkan-Udbrud havde dengang ikke ødelagt store frugtbare Strækninger, som
nu kun ere bedækkede med Hraun (Lava), Stene og Aske. Men Landets
Havklima, der hindrede sterk Frost om Vinteren, medens det paa den anden Side
gjorde Sommeren koldere, var især skikket til Fædrift; Kvæget kunde gaa ude
hele Vinteren, og formerede sig overordentlig hurtigt3. Der fortælles saaledes
om Helge magre, at han ved sin Ankomst satte et Par S viin i Land; da man tre
Aar efter fandt dem igjen, havde de formeret sig til 404; Thore paa Hvamm mistede
en Kvige, den blev siden gjenfunden med 40 Nød5, Ingemund i Vatnsdalen mistede
ligeledes nogle Sviin, som Høsten efter bleve fundne, formerede til hundrede’;
overhoved formerede Huusdyrene sig saa sterkt, at det ej sjælden heder om dem, at
man kunde regne to eller tre Hoveder paa hvert7.1 Fjordene, Elvene og Vandene var
der Fisk i Overflod; derom vidne og flere Elvenavne, som Laxaa, Aurrida-Aa o. s. v.;
der fandtes Sæl vær og Egge vær8, Hvaler fangedes ofte; desforuden bragte Havet
en for Island særegen Velsignelse, nemlig en overordentlig Masse Drivtømmer
(reki), sandsynligviis fra Amerikas Fastland, bortrevet ved de store Floder og
siden bragt videre af Golfstrømmen. Til de nordligere Dele af Landet bragte
Drivisen ogsaa stundom Iisbjørne, hvilke Indbyggerne tidligt begyndte at fange,
for at sælge dem eller forære dem bort til udenlandske Høvdinger som
Merkværdig-heder. Island havde saaledes mange Tillokkelser af det Slags, der pleje at falde
1 Paa nogle Steder, hvor der ej var saa mange Jøkler, f. Ex. østligt paa Nordlandet, var Landvinden
(Søndenvind) bedre end Søvinden; dette bestemte Baard Heyangsbjørns Søn til at flytte sydefter (Landn.
III. 18). Paa Østkanten tyede Kvæget ogsaa helst op mod Fjeldene, hvorfor de dem nærmest liggende Egne
først bebyggedes (Landn. V. 1).
2 I Vigaglums Saga C. 7 omtales en Ager, der gav saa sikker Afgrøde, at den kaldtes Vitastgjave (den
sikkreste Giver); paa Sønderlandet omtales Pløjning og Saaning, og de bleggule Agre (Njaals Saga Cap.
53, 76. Egils Saga Cap. 29).
3 Se især den lovende Beskrivelse, Grim haaleygske giver deraf i Vatnsdøla Saga Cap. 10: «Kvæget
føder sig selv om Vinteren, der er Fisk i hvert Vand og store Skove», jvf. Egils Saga Cap. 29.
4 Landn. III. 12. 6 Landn. I. 14. 6 Vatnsdøla Saga Cap. 15. 7 Rafnkells Saga S. 22.
8 Egils Saga Cap. 29. «I Førstningen havde de ej saa meget Kvæg i Forhold til Folkeantallet, men det
Kvæg, de havde, gik ude om Vinteren i Skovene og nærede sig selv .... der var ingen Mangel paa
Drivtømmer –der blev drevet Havfiskeri, man søgte Sælvær og Eggevær; af alt dette var der nok at tage af;
mange Hvaler dreve ind, og enhver kunde skyde, som vilde; alle Dyr laa stille paa Fangst-Stedet fordi de
endnu ej havde lært Mennesket at kjende og frygte».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
