Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND. HØVDINGER. NYBYGGERNES GJENSIDIGE FORHOLD 193
fribaarne Udvandrere nøjedes vel med at blive Lejlændinger. Paa denne Maade
opstod den egentlige lavere Folkeklasse, der udgjorde Fleerheden af Befolkningen
paa Island; bestaaende oprindeligt af Frigivne, har den vistnok langtfra
indeholdt saa reent norske Elementer, som Høvdinge-Klassen; men derimod en Mængde
keltiske, angliske og frankiske1; efterhaanden smeltede de dog sammen til een
eneste Nationalitet, i hvilken det norske Element var det fremherskende. Men
det laa i Sagens Natur, at den lavere Folkeklasse var aldeles uden politisk Vegt,
og at Forfatningen heelt igjennem var aldeles aristokratisk.
At Besiddelsestagelsen af Landets enkelte Dele oftere, især i den sidste Deel
af Landnamstiden, gav Anledning til Strid mellem Nybyggerne, laa i Sagens
Natur og Exempler derpaa ere allerede anførte. Naar stridbare Kæmper endog
hjemme i Norge ved Trusel om Holmgang kunde aftvinge Folk deres Gaarde,
ja selv deres Koner og Døttre, og dette ikke engang ansaaes for utilladeligt, maatte
en saadan Tilflugt til den Sterkeres Ret være endnu naturligere blandt Islands
første Kolonister. Og dog synes det, som om de endda ikke saa ofte benyttede
sig deraf. Tvertimod lader det til, at en for de Tider og under de Forhold sjælden
Humanitet, Eftergivenhed og Hjelpsomhed overhoved har raadet mellem dem,
og flere merkelige Træk deraf ere opbevarede. Saaledes finder man altid, at
tidligere bosatte Nybyggere med den største Liberalitet modtoge senere ankomne
Frænder og Venner, og beholdt dem hos sig med deres talrige Følge, indtil de
havde seet sig om efter Land, undertiden endog i hele Vintre ad Gangen2. Hvilken
gjestfri Modtagelse den skibbrudne Vebjørn Sygnakappe fandt hos Atle,
Geirmund Heljarskinds Træl, er ovenfor nævnt3. Det er ligeledes omtalt, hvorledes
den ædle Erik i Goddale fraraadte Reidar Ufeigssøn at udfordre Sæmund den
sydrøiske til Holmgang om hans Ejendomme, fordi det, som han sagde, saa galt
ud, hvis Folk skulde slaas, saa længe der var saa faa af dem i Landet; men
han forærede selv Reidar et betydeligt Stykke Land4. Geirrid fra Haalogaland,
Syster til Geirrød paa Eyre, var saa gjestfri, at hun lod bygge sin Stuebygning
tvers over Landevejen; derinde stod altid opdækket Bord, og selv sad hun som
jevnligst paa en Stol udenfor, indbydende de Forbifarende til at komme ind og
gjøre sig tilgode5. En anden Kvinde fra Haalogaland, den før omtalte Thurid
1 Om de mange irske og skotske Trælle, Landnamsmændene førte med sig, er forhen talt. Paa
Vikingetogene til Englands og Frankriges Kyster maa ogsaa mange engelske og frankiske Trælle have været
erhvervede. Naar man finder Trælle omtalte med germaniske Navne, og dog med det udtrykkelige Tillæg,
at de vare udenlandske, f. Ex. Arnthrud, Rafnkells Saga S. 2, maa man formode, at de have været frankiske,
saxiske eller angliske.
2 F. Ex. Bjørn Ketilssøn, der indbød og beværtede Systren Aude med alle hendes Mænd, Thrond
mjøksiglande, som indbød Aasgrim Øndottssøn til at blive hos sig om Vintren, o. s. v.
3 Se ovenfor S. 177. 1 Landn. III. 7. Se ovenfor S. 174. 5 Landn. II. 13. Eyrbyggja Saga, Cap. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
