Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND. CHRISTENDOM OG HEDENSKAB
195
kende Maade, almindelig, og udstraktes snart ej alene til samtidige Begivenheder,
men ogsaa til ældre Begivenheder, der vedkom Høvdingernes Forfædre i deres
forrige Hjem. Saaledes samledes og opbevaredes Sagn og Kvad fra Nordens
tidligere Dage, og overhoved vænnede Folket sig til hvad man, om det havde haft
Bøger, vilde have kaldt boglig Virksomhed, hvorved det snart tilegnede sig en
større Færdighed i at haandtere Sproget og indklæde Tankerne i ubunden eller
bunden Stiil, end der almindeligviis fandtes hos Indbyggerne i det øvrige Norden.
Det varede derfor heller ikke længe, førend Islændingerne havde gjort den mere
indviklede og vanskelige Skaldekunst saa godt som til et dem synderligt tilhørende
Fag, hvorved de ej alene indlagde sig Hæder, men ogsaa Gods og Guld, idet
islandske Skalde besøgte Nordens Konger, Jarler og øvrige Høvdinger, kvad
Hæders-digte for dem om deres Bedrifter, og fik til Belønning rige Gaver, foruden at de
optoges som deres Hirdmænd og nøde de øvrige Udmerkelser, der sædvanligviis
bleve Skaldene til Deel. De indfødde norske Skalde bleve efterhaanden ganske
fortrængte af de islandske1.
25. Islands indre Forhold og ældste Retsforfatning.
Vi have allerede omtalt flere af Landnamsmændene, der paa
Vesterhavs-Øerne havde antaget Christendommen, f. Ex. Ørlyg den gamle, Ketil fiflske,
Aasolf Aiskik, Aude den grundrige, og tildeels Helge magre. Alle
Landnamsmænd, der vare indfødde Irer eller Sydrøinger, maa ligeledes antages at have
været christne. Men med denne Christendom var det rigtignok forskjelligt bevendt,
i det enkelte, som Ørlyg, vare ivrige i Christendommen, andre, som Helge magre,
vare hvad man kaldte blandede i Troen. I det Hele taget holdt heller ikke
Christendommen sig længe i Ætterne, thi sædvanligviis rejste allerede Sønnerne af
de christne Landnamsmænd Hov eller Templer, og blotede, som det udtrykkeligt
heder i Landnaama2. Helge Bjola skal have været christen, og dog maa der have
været et Tempel paa hans Gaard, siden den kaldtes Hov. Dog gaves der enkelte
Undtagelser; saaledes vedligeholdt Ketil Bresesøns Søn Jørund, kaldet den christne,
i Jørundarholt i Borgarfjorden, sin Tro til sin Dødsdag, og blev i sin Alderdom
Eremit3. Ørlyg den gamle byggede en Kirke, og hans Efterkommere vedligeholdt
1 Se hvad der ovenfor er anført om Skaldene, S. 109. ■— Allerede i den næste Generation efter Islands
Bebyggelse hører man næsten ikke tale om andre Skalde, end de islandske. En af de ældste blandt disse
var Glum, Søn af Nordmanden Geire, der boede ved Myvatn.
2 Som christne blandt Landnamsmændene opregner Landn. udtrykkeligt V. 15, de ovennævnte,
tilligemed Jørund christne. «Men», tillægges der, «Christendommen gik ikke langt ned i Ætterne, thi Sønnerne
af de Christne rejste Hov eller blotede, og Landet var aldeles hedensk næsten 100 Aar».
3 Landn. I. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
