Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
HARALD HAARFAGRE
Christendommen, skjønt de ikke bleve døbte; de troede, som det siges, paa St.
Kolumba. Ketil fiflske byggede en Kirke paa Kirkebø; hans Efterkommere
vedligeholdt rimeligviis ogsaa nogenledes deres Tro; det samme var vel Tilfældet
med Aasolf Aiskiks Efterkommere, siden hans Iver for Christendommen var saa
stor, at der endog dannede sig Legender om Underverker ved hans Grav1. Nogle
af Nybyggerne hørte til sin Tids Fritænkere, der troede paa deres egen Kraft og
Styrke, og ej vilde blote, de kaldtes «gudløse»2: til dem synes ogsaa Hjørleif, Ingulfs
Fostbroder, at have hørt. Men forresten vare Nybyggerne Hedninger, og der
oprejstes mange Templer paa Øen. Paa flere Steder maa Templer og Kirker have
staaet fredeligt ganske nær ved hinanden. Saaledes oprejste Helge Bjola’s Søn
Thorgrim, uagtet hans Fader havde været christen, et Hov ved sin Gaard paa
Kjalarnes, medens dog hans Frænde Ørlyg Hrappssøns Kirke stod ganske nær
ved paa Esj uberg3. Dette Hov paa Kjalarnes skal, hvis man ellers kan fæste Lid
til Beskrivelsen, have været meget stort og efter Omstændighederne prægtigt4.
Flere Hov omtales udtrykkeligt, saaledes Thorolf Mostrarskeggs paa Hovstad,
Ingemunds i Vatnsdalen, de tvende, der opførtes af Helge magres Sønner,
Ketil-bjørns Hov paa Mosfell, o. fl. Der skjelnes ogsaa mellem Hoved-Hovene, hvortil
det hele Distrikts eller Hereds Indbyggere svarede Hov-Told, og de øvrige Hov,
der kun synes at have været private5. Hvor mange slige Hov der oprejstes paa
Island, lader sig nu ikke med Vished sige; der nævnes en heel Deel Gaarde ved
Navn Hov eller Hovstad, og dette Navn maa de alle have faaet efter de paa dem
oprejste Templer. Dog kjender man Antallet paa de egentlige Hoved-Hov, da
hele den verdslige Jurisdiktion og Landets Inddeling rettede sig derefter. Goden
ved et Hoved-Hov var nemlig tillige Heredsforstander, og hans Myndighed
(Godord) var ligesom Hersens i Norge, ej alene af en religiøs, men ogsaa af en politisk
og juridisk Charakteer6. Af saadanne Godord gaves der kort efter Landets
fuldstændige Bebyggelse 39, og dette var altsaa Antallet, ej alene paa de fornemste
Templer, men og paa de fornemste Høvdinger, hvis Thingmænd saaledes alle de
øvrige vare.
Denne hierarchisk-aristokratiske Forfatning, den samme, der i Aarhundreder
havde hersket i Norge, blev saaledes ogsaa den, der oprettedes paa Island, skjønt
oprindeligen, efter hvad det lader til, enhver Høvding handlede paa egen Haand
for sig og sine Undergivne, opførte sit Tempel, og indrettede sit Thing, uden nogen
1 Landn. I. 16. 2 F. Ex. Halle godlaus, Landn. I. 11, og Berse godlaus, Landn. II. 4.
3 Kjalnesinga Saga, jvf. ovenfor S. 176, 177.
4 Kjalnesinga Saga, hvor der fortælles herom, er fabelagtig og neppe paalidelig; dog tales der om
Templet ogsaa i en enkelt Haandskrift af Landn. IV. 7.
6 Landn. IV. 7. 8 Landn. IV. 7, jvf. Islendingabok Cap. 5. Se ovenfor B. I. S. 144, 145.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
