Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND. UNDERTVINGELSESFORSØG. THINGFORENING 197
bestemt Tanke om at forene sig med de øvrige Høvdinger i eet fælles Statssamfund.
Oprettelsen af de første Godord, paa hvilken hele den følgende Inddeling og
politiske Forfatning hvilede, synes fra først af kun at have være Tilfældets Verk,
eftersom en Nybygger havde Magt, Rigdom og Anseelse nok til at kunne optræde
som gejstlig og verdslig Høvding. Man kan derfor ikke sige, at Island fra først
af var en Republik eller et Statssamfund. Det var tvertimod en Samling af henved
40 indbyrdes uafhængige Smaahøvdingdømmer, hvis Høvdinger hver for sig
havde ligesaa megen, om ikke mere, Magt end den, som Herserne, ja endog
Smaa-kongerne, udøvede i Norge. Man blev, som det synes, i hvert Hered enig om at
optage visse Lovbestemmelser, sandsynligviis dem, man allerede i Hjemmet havde
haft1, og saaledes hjalp man sig, indtil de Konflikter, der nødvendigviis maatte
opstaa deraf, at der ingen Eenhed herskede i Lovgivningen, gjorde
Nødvendigheden af en ordnet Rets- og Statsforfatning indlysende.
Denne Nødvendighed synes man dog ej at have følt, førend efter at Kong
Harald havde gjort et Forsøg paa ogsaa at underkaste sig Island. Hertil
benyttede han Une den danske, en Søn af hiin Gardar Svavarssøn2, der nævnes som en
af Øens første Opdagere. Une, der og kaldes «den ubaarne», og saaledes vel maa
være fød efter Faderens Død, drog, som der fortælles, efter Aftale med Kong
Harald til Island, i den Hensigt at lægge Landet under sig: naar det var skeet,
havde Kongen lovet at gjøre ham til sin Jarl. Han tog et Stykke Land i
Besiddelse i Nærheden af Lagarfljot paa Østkanten, men da de, som allerede havde
bosat sig der, fik hans Hensigt at vide, bleve de forbittrede, og vilde hverken
sælge ham Kvæg eller Fødemidler, saa at han maatte flytte derfra. Han gjorde
et lignende forgjæves Forsøg paa at bosætte sig ved Alftefjorden, og tyede endelig
til Leidulf Kappe (Kæmpe), der boede i Skogehverve paa Sydøstkanten af Landet.
Denne tog imod ham med elleve af hans Mænd, og beholdt dem hos sig en heel
Vinter. For denne Gjestfrihed lønnede Une Leidulf ved at forføre hans Datter,
og derpaa om Vaaren snige sig bort. Men Leidulf satte efter ham, indhentede ham,
og tvang ham efter en Kamp til at vende tilbage igjen for at egte hans Datter.
Det varede ikke længe, førend Une paa ny flygtede bort; Leidulf satte atter efter
ham og indhentede ham, men var nu saa vred, at han dræbte baade Une og alle hans
Mænd. Flere Forsøg synes Kong Harald ej at have gjort, men det er rimeligviis ved
denne Tid, at han udstedte det forhen omtalte Forbud mod Udvandringer til Island3.
1 Det siges udtrykkeligt i Vatnsdøla Saga, Cap. 15: «da optoges ogsaa Lov og Landsret» (nemlig i
Vatnsdalen).
2 Se ovenfor S. 84. Gardar var af svensk Æt, men havde Jorder paa Sjæland; derfor kaldtes hans
Søn «den danske». Men han maa have været bosat i Norge, siden Kong Harald brugte ham.
3 Landn. IV. 4. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
