Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
HARALD HAARFAGRE
Den første mere omfattende Thingforening paa Island var den, som oprettedes
af Ingulfs Søn Thorstein. Det fælles Hovedthing for denne Forening var paa det
før omtalte Kjalarnes. Det holdtes, som Are Frode siger, af Thorstein Ingulfssøn
og de Høvdinger, som sluttede sig dertil1. Det var saaledes ikke alle; imidlertid
kan det ej have været saa faa, siden det ved en Lejlighed udtrykkeligt omtales,
at de egdske Høvdinger fra den østre Deel af Sønderlandet, ja endog Anund Træfod
fra Nord vest kanten, søgte derhen for at faa en Drabssag bilagt2. Men endelig
enedes man om at faa en ordentlig Thingforening istand for det hele Land, og
Udførelsen af dette Verk overdroges til den lovkyndige Nordmand Ulfljot, der
havde kjøbt Thord Skegges, Ørlyg Hrappssøns Broders, Land paa Østkysten,
da han flyttede vester til Leiruvaag3. Ulfljot var en Dattersøn af Hørda-Kaare,
og, tillægges der, en Systersøn af Thorleif spake den yngre, en af Norges første
Lovkyndige ved Slutningen af Kong Haralds Regjeringstid4. Ulfljot var allerede
60 Aar gammel, men begav sig dog over til Norge til sin Morbroder Thorleif, for
at benytte hans kyndige Vejledning, og opholdt sig hos ham i tre Aar. «Der satte»,
heder det, «Ulfljot og Thorleif den Lov, som siden blev kaldet Ulf ljot slo v», og som
«fornemmelig rettede sig efter Gulathingsloven, saadan som den paa den Tid var,
idet Thorleif gav sine Raad om hvad der var at tage fra eller lægge til»5. Da
Størstedelen af Landnamsmændene, som ovenfor viist, vare fra Gulathings-Foreningen i
Norge, og de Lovbestemmelser, som i de fleste Hereder paa Island vare vedtagne,
følgelig maa have været Gulathingslovens, var det ogsaa i og for sig i sin Orden,
at Islands nye Fælleslovgivning fornemmelig kom til at rette sig efter denne,
og af denne Grund vilde det vel endog være blevet Ulfljot paalagt, især at holde
sig til Gulathingsloven, om han end ikke selv havde været en Gulathingsmand
og beslægtet med Gulathingsforeningens første Lovkyndige. Det bliver vel derfor
altid et stort Spørgsmaal, hvorvidt Thorleif, forsaavidt han kan antages at have
været til, virkelig har haft den Indflydelse paa Islands Lovgivning, som disse
gamle Beretninger foregive. Det er umiskjendeligt, og vi have allerede tildeels
seet Exempler paa, at Sagnet tillagde en Thorleif spake den fornemste Deel af
Norges Lovgivning strax før eller efter Rigets Samling6. Dette Navn synes næsten
at være blevet ligesaa staaende i Egenskab af den ældste Rets-Autoritet, som
Navnet Mattull for Finnernes foregivne Konge, og lignende, i flere Generationer
tilbagevendende Navne, der alle mere tilhøre Sagnet, end Historien7. At Sagnet
1 Islendingabok Cap. 3. Landn. I. 9. IV. 7. 2 Grettes Saga Cap. 11. 3 Landn. IV. 7.
4 Han var med at «sætte» Gulathingsloven under Kong Haakon den gode, se Snorre, Haakon den
godes Saga Cap. 11. 5 Landn. IV. 7, jvf. Islendingabok Cap. 2. 6 Se ovenfor S. 50.
7 Paa samme Maade fablede man ogsaa i Sydeuropa gjennem flere Aarhundreder om en Prest Johan,
der skulde beherske det Indre af Asien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
