Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND. ULFLJOTSLOV. ALTHINGET
199
paa Island ogsaa kan have sat dette Navn i Forbindelse med Øens ældste
Lovgivning, uden at Thorleif engang, naar Alt kommer til Alt, har været nogen virkelig
historisk Personlighed, er heel sandsynligt. Men Ulf ljot kan for den Sags Skyld
meget gjerne have været over i Norge for at studere Gulathingsloven nøjere i
dens egentlige Hjem. Naar det ellers heder, at han «havde Loven ud med sig fra
Norge», maa man ikke tænke paa nogen vidtløftig skreven Lov, eller paa den
Masse af særskilte Bestemmelser, der danne den merkelige, under Navnet
Graagaas bekjendte old-islandske Lovbog, som endnu er opbevaret. Den ulfljotske
Lov har sikkert med Hensyn til Privatlovgivningen kun indskrænket sig til de
allertarveligste Bestemmelser, der med Lethed kunde erindres, og dens
Hovedgjenstand har vistnok været de politisk-administrative Foranstaltninger1, der ved
hans Tilbagekomst sattes i Verk, og som først sammenknyttede Islændingerne
til et eneste Folk. Dette forklarer, hvorfor man ikke sporer større Lighed mellem
Gulathingslovens og Graagaasens Bestemmelser i den Form, hvori vi nu kjende
dem. Alt hvad der vedkom Øens særegne Statsforfatning eller var en ligefrem
Følge deraf, f. Ex. Størstedelen af det Processuelle, kunde naturligviis ikke være
laant fra den norske Lovgivning; de øvrige, fra denne virkeligt laante, Bestemmelser
maatte i Tidens Løb saaledes lempe sig efter Islands særegne Forhold, og forsynes
med saa mange Tillæg, medens den norske Lovgivning vel heller ikke var
stille-staaende, at Grundligheden mellem dem begge efterhaanden maatte blive mindre
kjendelig, og omsider næsten ganske forsvinde.
Da Ulf ljot var kommen tilbage til Island, udsendtes hans Fostbroder, Grim
Geitsko, for at undersøge Landet og finde det bekvemmeste Sted til at holde det
fælles Thing; han fik dertil en Penning af hver Mand i Landet, men skjenkede
dog disse Penge siden til Hovene. Derpaa blev Althinget eller Allsherjarthinget
sat, og siden den Tid, heder det, havde alle Folk een og samme Lov paa Island
(927). Til Althingsplads udvalgtes et Sted ved Øxar-Aaen nær ved dens Udløb
i Thingvold-Vandet paa Sønderlandet. En Mand i Nærheden var bleven fredløs,
og hans Ejendom inddragen som tilhørende det hele Folk; den udlagdes nu som
Alminding til Hestehavn, og den derpaa staaende Skov til nødvendigt Vedfang
for den forsamlede Thingalmue. Paa Thingpladsen selv opførtes Boder eller Skuur
af Træ, for at de Tilstedeværende under Thingtiden kunde opholde sig i dem.
1 Det er allerede ovenfor (S. 43 fgg.) i Anledning af Eidsivalagens foregivne Oprettelse viist, at denne
Foranstaltning væsentligst havde en ’politisk Betydning, idet den sammenknyttede flere Fylker til eet Rige.
Paa samme Maade er ogsaa den ulfljotske Lovgivning at forstaa. Det var Statens Eenhed, som tilsigtedes,
og derfor heder det ogsaa, at Landet fra Ulfljots Tid af havde een Lov, ligesom senere, strax før
Christen-dommens Indførelse, de Christne truede med at sige sig ud, af Lov med Hedningerne, hvilket man ganske
rigtigt tog i den Betydning, at opsige Statsforbundet (Kristni Saga, Cap. 11).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
