Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØERNE. JEMTELAND
201
nærmelser, hvorved iøvrigt et vidtløftigt Saktal opstilledes, er langt mindre
sparsom med Fredløshedsstraf, end nogen af de ældre norske Lovgivninger, vi nu
kjende. Der fastsattes især to Slags Fredløshedsstraffe, (sekt) den livsvarige
(skogargangr), hvorved den Dømte naar og hvor som helst kunde anholdes og
dræbes, og derfor som oftest maatte søge Skjul i Skove og afsides Fjeldegne, hvis
han ej kunde slippe bort fra Landet — hvilket var vanskeligt nok, da det egentlig
var forbudet at flytte ham bort — og den treaarige (fjörbaugsgarör) der varede i
tre Aar. Det er forøvrigt ikke her Stedet, nøjere at omhandle den islandske
Lovgivning og Samfundsorden, hvilket først i det Følgende vil kunne skee, hvor vi
komme til at omtale Norges og Nordmændenes Rets- og Statsforfatning i dens
Heelhed. Til dette Sted kunne vi derfor ogsaa henvise, hvad den nærmere
Fremstilling af hine Lovbestemmelser angaar.
Ulf ljot var naturligviis at ansee som Landets første Lovsigemand; han beklædte
dette Embede dog kun indtil 930, i hvilket Aar han vel er død, da han allerede
var en Olding paa 66 Aar. Hans Eftermand var Rafn, en Søn af Landnamsmanden
Ketil Høng. Han beklædte denne Værdighed i 20 Aar1.
26. Andre Bebyggelser. Kong Haralds Magt og Rigdom.
Foruden Island, Hjaltland, Orknøerne og Syderøerne fik ogsaa, som det
udtrykkeligt heder i Sagaerne, Færøerne en sterk Tilvæxt i sin Befolkning ved
Udvandrere paa Harald Haarfagres Tid. Men man kjender ikke saa meget til deres
ældre Historie. De omtales som et til Norge hørende Lehn eller Skatteland i anden
Halvdeel af det 10de Aarhundrede, og have derfor sandsynligviis deelt Hjaltlands
og Orknøernes Skjæbne, at blive undertvungne af Kong Harald. Det er forhen
omtalt, at Aude den grundrige, Ketil Flatnefs Datter, bortgiftede sin Sønnedatter
Aaluf der, og at den fornemste Æt paa Øerne, Gøteskeggerne, nedstammede fra
hende. Det nævnes ikke, hvad hendes Mand hed; men Sønnerne eller
Sønnesønnerne af dette Egteskab, Thorbjørn Gøtuskegg og Broderen Sigmund, maa have
levet paa Harald Haarfagres Tid og erkjendt hans Herredømme2. Det heder
ligeledes, at en Mængde Udvandrere tyede til Jemteland, der allerede siden Kong
Eystein den ondes Tid var bebygget, dog, som man maa antage, temmelig
sparsomt. Blandt disse Nybyggere nævnes Vedorm Vemundssøn, Ketil Flatnefs
Frænde, hvis Søn og Systersøn herjede paa Syderøerne og dræbte Jarlen Aasbjørn
Skerjablese3. Naar det fortælles, at Bjørn Ketilssøn opfostredes hos Kjallak Jarl
i Jemteland4, maa man enten antage, at Kjallak har ført Jarletitlen som en arvelig
1 Islendingabok, Cap. 3. 2 Færeyinga SagaCap. 1. 3 Se ovenfor S. 142, 172. 4 Eyrbyggja Saga, Cap. 1, 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
