- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
202

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

202

HARALD HAARFAGRE

Værdighed, eller at han har været en Konges Vasal; men denne Konge maa have
været den svenske, og ikke Harald Haarfagre, da det er vist, at Norges Konger
ej fik noget Herredømme over Jemteland før Haakon den godes Regjering.
Imidlertid siges det udtrykkeligt, at Jemteland indtil da ikke adlød nogen af Kongerne,
enten den norske eller den svenske1, og hvis man kan stole derpaa, maa Kjallaks
Jarletitel virkelig have været af de faa, der nedarvedes fra Fader til Søn2. Fra
Jemteland bebyggedes og de indre vestlige Dele af Helsingeland, der skal have
faaet sit Navn efter Thore Helsing, en Sønnesøn af Ketil Jamte, medens derimod
de ydre Dele, ved Søen, bebyggedes fra Sverige af3.

Alle disse Udvandringer maa i en overordentlig Grad have forøget Antallet
paa de kongelige Ejendomme, og følgelig ogsaa de kongelige Indtægter. Vel havde
Harald tilegnet sig alt Odelsgods i Norge, men dette er, som ovenfor viist4, kun
saaledes at forstaa, at han i Almindelighed erklærede sig for Grundens Ejer, uden
dog at forjage Beboerne fra deres Gaarde, naar de ellers underkastede sig ham;
Forskjellen var alene den, at de nu beholdt dem som Len af Kongen, medens
de forhen ejede dem som Familie-Odel. Men anderledes var det med dem, der
forlode Landet af Misfornøjelse med de nye Indretninger, eller fordi Kongen var
dem vred. I dette Tilfælde, hvori vistnok de fleste af Udvandrerne befandt sig,
inddrog Kongen deres Odelsgods som sin umiddelbare Ejendom, og lod det, naar
han ikke anvendte det til Forleninger, som Krongods bestyre af Gaardsfogeder
eller Aarmænd, der som oftest endog vare hans Trælle eller Frigivne. Paa saadan
Inddragning anføres der saa mange Exempler, at man ej kan tvivle paa, at den
under de her nævnte Omstændigheder var det sædvanlige. Saaledes bleve Ketil
Flatnefs og Kveldulfs Ejendomme inddragne, ligeledes Anund Træfods; af Thorolf
Kveldulfssøns Gaarde erklærede Kongen allerede i hans Levetid Torge, og efter
hans Død Sandnes for sin Ejendom. Flere af Udvandrerne forsøgte vel at sælge
deres Gaarde, men dette var forbundet med Vanskelighed, da Kjøberen
naturligviis udsatte sig for at betragtes af Kongen, som om han spillede under Dække
med de Misfornøjede. Det fortælles derfor ogsaa om Sæmund sydrøiske, at han
hemmeligen solgte sine Landejendomme, førend han flyttede til Island5, og om
Kveldulf og Skallagrim, at ingen vovede at kjøbe deres Jorder af Frygt for Kongens

1 Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 14.

2 Det kan ellers ikke negtes, at Navnet Kjallak, der er reent gaelisk eller irsk, klinger heel mistænkeligt
for en Jarl i Jemteland. Man skulde snarere formode at Kjallak har været en anseet Mand paa Syderøerne,
og at Bjørn har været opfostret der, men at en Misforstaaelse har ladet Eyrbyggjasagas Nedskriver henføre
ham til Jemteland.

3 Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 14. 4 Se ovenfor S. 104.

5 Vatnsdøla Saga, Cap. 9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:51:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free