Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGENS INDTÆGTER OG GAARDE
203
Magt1. Anund Træfod havde i Førstningen, førend han bestemte sig til at drage
til Island, ikke opgivet Haabet om at faa sine Ejendomme paa Rogaland tilbage,
og synes endog at have paaberaabt sig dem, da han friede til Uf eig Grettes Datter
Æsa, men Ufeig sagde reent ud, at han nu betragtede hans Jorder omtrent som
værdiløse2; alt hvad Anund selv kunde udrette, var alene at tage en forbigaaende
Hevn for Inddragningen, ved at dræbe Aarmanden Haarek og brænde Gaarden
op, kort førend han drog over til Island3.
Det maa altsaa have været en overordentlig Masse af Jordegods, der paa den
Maade kom i Kongens Besiddelse. Thi det var just de større, Høvdinger tilhørende,
Gaarde, som ved Udvandringen bleve inddragne. Til Island alene kom hen ved
400 Hoved-Landnamsmænd; de, som droge til Øerne i Vesterhavet, til
Jemte-land, eller paa Vikingetog, kunne tilsammen ikke have været stort færre. Og
da der nu i Følge med disse Høvdinger var en Mængde andre mindre anseede
Mænd, men som dog ogsaa ejede Gaarde, regner man neppe for meget, naar man
antager, at Kong Harald allermindst har føjet 800 større eller mindre
Gaardejeres Odelsgods til Antallet af de egentlige Kongsgaarde. En stor Deel af dette
Gods anvendtes nu vel til Bortforlening, deels til Jarler, deels til Lendermænd,
og af den Omstændighed, at Kongen forlenede Eyvind Lambe, Thorolfs Frænde,
med dennes forrige Gaard Sandnes4, skulde man formode, at han oftere, hvor
det lod sig gjøre, belønnede de Medlemmer af en Familie, der forbleve ham
urokkeligt hengivne, med at give dem de efter deres Frænder inddragne Ejendomme,
og saaledes, saavidt skee kunde, lod disse forblive i Familien. Men desuagtet
maatte der blive en Mængde Gaarde tilbage, som dannede det umiddelbare
Krongods. Jordegodset i Norge paa Harald Haarfagres Tid var altsaa, uagtet det
egentlig altsammen sagdes at tilhøre Kongen, tre forskjellige Slags: 1) de
forrige Odelsgaarde, hvis Besiddere villigen havde underkastet sig Kongen, og som
derfor heller ikke forjoges, men alene maatte finde sig i at besidde dem under en
anden Adkomst-Tittel, nemlig som stiltiende Len, ikke som Odel; det faldt
for-øvrigt af sig selv, at der ingen egentlig ydre Forandring skede i deres Maade at
besidde og nedarve Ejendommen paa; de vare alene forpligtede til at betale Skat
og tjene i Krigen efter Kongens Opbud; forresten kunde vel disse Gaarde sælges
og paa anden Maade afhændes, som forhen, og den kongelige Overejendomsret
synes mere at have været forudsat, end virkelig at være udøvet; 2) Lensgodset,
eller det Jordegods, hvormed Jarlerne og Lendermændene vare forlenede, for
deraf at bestride Udgifterne saavel ved de Lenstropper, de maatte holde, som
ved de Veitsler, de maatte gjøre for Kongen og hans Mænd; over dette Jordegods
1 Egils Saga, Cap. 25. 2 Grettes Saga, Cap. 4. 3 Se ovenfor S. 136. 4 Se ovenfor S. 132.
14 — Munch: Det norske Folks Historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
