Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJØRN HAULD OG THORE HERSE
211
ham; en lignende Befaling var ogsaa kommen til Syderøerne. Bjørn besluttede
nu at tage sin Tilflugt til Island, men tilbragte dog Vinteren uforstyrret i
Mosø-Borgen; da Vaaren kom, var der ingen Tid at bortgive, han gjorde sit Skib rede,
og sejlede bort saa snart som muligt. En sterk, men gunstig Vind bragte ham
i kort Tid til Islands Sydkyst, hvor han efter nogen Vanskelighed fandt Vejen
til Borgarfjorden, og landede i Nærheden af Borg, hvor Skallagrim boede. Bjørn
gik op til Gaarden med nogle af sine Mænd, og forbød dem at sige noget om hvad
han havde gjort, eller om Aarsagen til hans Ankomst. Han fortalte blot
Skallagrim hvo han var, og at han var kommen did med sin Hustru, Thore Herses
Syster. Skallagrim, der baade kjendte hans Fader Brynjulf, og var Thore Herses
Fostbroder og fortrolige Ven, blev meget glad ved denne Efterretning, og
indbød Bjørn til at blive hos ham med Thora og Skibets hele Besætning, uden at
have den mindste Anelse om, hvad Bjørn havde forbrudt sig mod Thore. Der
opsattes Boder paa Tunet, i hvilke Bjørn lagde sine Varer op. Han opholdt sig
nu en Tidlang hos Skallagrim i allerstørste Venskabelighed, indtil der ud paa
Høsten kom Skibe fra Norge, og med dem det Rygte, at Bjørn skulde have løbet
bort med Thora uden hendes Frænders Samtykke, og at Kongen derfor skulde
have gjort ham utlæg over hele Norge. Skallagrim kaldte strax Bjørn til sig,
spurgte, om det virkelig forholdt sig saaledes, og sagde, at han ej havde væntet
af Brynjulfs Søn, at han ikke skulde ville sige Sandheden. Bjørn svarede, at han
ikke havde sagt nogen Usandhed, men alene anseet sig fritagen for at fortælle
mere, end Skallagrim havde spurgt om; han vedgik uforbeholdent, at Rygtet
var sandt, og da Skallagrim vred spurgte ham, hvorledes han havde turdet vove
at komme til ham, Thore Herses fortrolige Ven, svarede han, at han ikke saa
anden Udvej, da han nu engang var landet i hans Nærhed, men haabede dog,
at siden han nu var bleven Skallagrims Gjest, vilde denne ikke tilføje ham noget
Ondt. Skallagrims ældste Søn Thorolf lagde nu et godt Ord ind for Bjørn, og
bad sin Fader at tage ham til Naade; mange andre kom ligeledes med Forbønner,
og Skallagrim lod sig endelig overtale. Han sagde, at han vilde føje Thorolf, og
bad denne tage sig af Bjørn paa bedste Maade. Saaledes kom Bjørn til at
opholde sig hos Skallagrim den hele Vinter. Men Thorolf lod det ej blive derved.
Da Vaaren kom, sagde han til sin Fader, at Bjørn længedes efter at komme hjem,
og ønskede saa inderligt, at hans Fredløshed maatte blive ophævet; hans Bøn var
nu, at Skallagrim vilde tage sig af ham, og sende Mænd over til Norge, for at
bede Thore Herse om at forlige sig med sin Svoger. Skallagrim opfyldte denne
Bøn; han sendte Mænd til Thore med sin Hilsen og dette Budskab; Brynjulf
bød ligeledes Forlig, og Thore lod sig endelig overtale. Bjørn fik Tilgivelse. Thore
udvirkede Fredløshedsstraffen tilbagekaldt, og den følgende Vaar, da Bjørn i to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
