Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
HARALD HAARFAGRE
Gunnhild, Datter af Assur Tote eller Lavskegg1 paa Haalogaland, og egtede hende.
Om Maaden, hvorpaa dette gik til, er der et fabelagtigt Sagn, som dog viser, hvilke
besynderlige Forestillinger maaskee allerede Gunnhilds Samtid havde dannet sig
om hende paa Grund af den Overlegenhed i Evner og Klogskab, hun siden i en
saa lang Række af Aar, skjønt just ikke til Landets Bedste, lagde for Dagen.
Hun var, fortælles der2, sendt til Finmarken for at lære Trolddom hos nogle Finner,
etsteds nævnes endog Mattull Finnekonge selv3. Da Erik sejlede tilbage fra
Bjarmeland, og kom forbi Finmarkens Kyst, fandt hans Mænd hende i en Gamme. Hun
sagde at hendes Lærere i Trolddom vare de to klogeste i hele Finmarken; de kunde
opstøve Spor ligesom Hunde baade paa optøet og frossen Jord, de kunde løbe
saa hurtigt paa Ski, at hverken Mennesker eller Dyr vare istand til at undløbe
dem, de traf alt hvad de skøde efter, og naar de vare vrede, vendte Jorden sig
for deres Blik, men hvis noget Levende kom for deres Øjne, faldt det dødt ned.
Det fortælles endvidere, at hun anmodede Eriks Mænd om at befri hende for
disse byrdefulde Friere, som just nu vare ude paa Jagt; hun skjulte dem i
Gammen og strøede noget, der saa ud som Aske, baade indenfor og rundt omkring den.
Da Finnerne kom hjem, spurgte de om nogen havde været der, og da hun sagde
nej, forundrede de sig derover, siden de havde forfulgt Sporene lige til Gammen.
Da de havde faaet Mad, foreslog hun dem at de skulde lægge sig ved hver sin
Side af hende, hvilket de med Glæde toge imod, da de nu i tre Nætter af
Skinsyge ikke havde sovet, men vaaget over hinanden. De faldt nu snart i en saa
dyb Søvn at hun med Lethed kunde faa draget to Sælbeige over deres Hoveder
og bundet dem under deres Arme; paa hendes Vink brøde nu Kongens Mænd
frem og dræbte dem, men bragte hende til Erik, som tog hende med sig paa sit
Skib, og siden, da han kom til Haalogaland, egtede hende med hendes Faders
Samtykke. — Uagtet Forestillingen om Finnernes Tryllekyndighed da, ligesom
gjennem saa mange Aarhundreder senere, var saa rodfæstet, at man heel vel kan
tænke sig Muligheden af at Forældre i god Tro have sat deres Børn i
Trolddoms-lære hos Finner, og at Gunnhild selv virkelig en Stund kan have opholdt sig i
Finmarken i dette Øjemed, er dog Fortællingen i sig selv saa urimelig, at man
maa ansee den for en fuldstændig Opdigtning. Den Navnkundighed, Gunnhild
siden opnaaede ved sin ualmindelige og ondskabsfulde Kløgt, er desuden en
tilstrækkelig Grund til at forklare, hvorledes et Sagn, som dette, har kunnet
danne sig, især da hendes Hjem var paa Haalogaland, der grændsede til Finmarken,
1 Fagrskinna Cap. 24 kalder ham «Tote eller Lavskegg», Ågrip kvm det sidste.
2 Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 24. Olaf Tryggvessøns S. Cap. 3.
3 Fagrskinna Cap. 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>