Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNING GUNNHILD. BJØRN FARMAND
219
og hvor man fra de ældste Tider havde saa meget med Finnerne at bestille. Den
rette Sammenhæng er vel den, at Erik under Hjemrejsen fra Bjarmeland har
faaet Gunnhild at see, enten hos hendes Fader, eller hos en eller anden Mand,
af hvem hun opfostredes, og at hun maaskee endog selv senere hen i Tiden har
udspredt saadanne Fortællinger, som de oven anførte, for derved at gjøre sig
mere frygtet. Hun beskrives som liden af Væxt, men smuk og af et fornemt
Udseende, dybt tænkende, af megen og foranderlig Tale, venlig i sine Ord, men
grum af Sind og sine Venner ikke ret tro, herskesyg og pengegjerrig1. Hun
erhvervede snart til Eriks Skade den meest udstrakte Indflydelse over ham2.
Denne Indflydelse, eller Eriks egen Herskesyge, sporedes i hans Fremfærd
mod sine Brødre, hvilke han efterhaanden begyndte at forfølge og dræbe, hvor
han fandt Lejlighed dertil. Den første, hvilken han saaledes ryddede afvejen,
var Ragnvald Rettelbeine paa Hadeland, en af Snefrids Sønner. Denne havde
lagt sig efter Sejd, hvilket Harald ikke kunde udstaa. Da Kongen engang sendte
Bud til en Sejdmand paa Hordaland, ved Navn Vitgeir3, svarede denne, at det
var ikke saa farligt, om Smaafolk, Karle og Kærlingers Børn, sejdede, saa længe
Ragnvald, Kongens egen Søn, drev Sejd paa Hadeland. Ved dette Svar følte
Kong Harald sig saa truffen, at han sendte Erik til Hadeland, hvor denne brændte *
sin Broder inde med 80 Sejdmænd4. Snarere var det vel Erik selv, der efter
Gunnhilds Indskydelse overtalte Faderen til at lade ham drage af sted i dette Ærende.
Ifølge Sagnet skal Ragnvald være bleven indebrændt paa Gaarden Klauvastad
(Kløvstad) i Thengelstads Sogn paa Hadeland. Kort Tid efter druknede
Ragn-valds Broder Gudrød Ljome udenfor Jæderen i en stor Storm, paa Hjemrejsen
fra et Besøg hos sin Fosterfader, Thjodolf af Hvin, der forgjæves havde fraraadt
ham at rejse5. Uagtet det ikke siges udtrykkeligt, er det dog ikke usandsynligt,
at man har beskyldt Gunnhild for at have opvakt denne Storm. Af Snefrids
Sønner var saaledes nu kun Sigurd Rise tilbage.
Raden kom derefter til Bjørn, der raadede for Vestfold, medens Olaf synes
at have haft Bestyrelsen over Ranrike m. m., og Sigtrygg maaskee over
Raumarike. Bjørn levede for det meste i Tunsberg, eller rettere paa den i Nærheden
liggende Kongsgaard Sæheim6, hvor vel ogsaa hans Forgængere, den ældre og
1 Fagrskinna Cap. 24.
2 Ågrip Cap. 5 siger at Erik fik Tilnavnet «Blodøxe» fordi han var voldsom og grum, især ved hendes
Paavirkning.
3 «Vitgeir» betyder «Hexe-Geir».
4 Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 36. Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 4. Ifølge Ägrip Cap. 2 skal
Ragnvald have faaet Tilnavnet «Skratte» d. e. Troldmand. Historia Norvegia? fol. 7 a, lader ham have
lært Troldkunsten af sin Fostermoder.
6 Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 37. ® Det nuværende Jarlsberg.
15 — Munch: Det norske Folka Historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
