Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EGIL SKALLAGRIMSS ØN
227
skulde være Disablot, og han havde beredt et Gilde for at modtage dem. De kom
ogsaa, og Gildet begyndte. Kongen blev opmerksom paa, at Baard nu og da
gik ud, og var borte en Stund. Han spurgte om Aarsagen, og fik vide, at nogle
af Thore Herses Huuskarle vare komne did. Han gav da strax Befaling til, at
man skulde kalde dem ind. De kom, toge Plads, og saa nu, at Baards foregivne
Ølmangel var en stor Usandhed, thi der blev drukket Horn efter Horn, og Baard
var selv den ivrigste til at skjenke i for dem. Ølve og hans Mænd begyndte snart
at blive øre, og Egil paatog sig at tømme Hornene for ham1. Baard spottede
over Egils store Tørstighed, og klagede endog for Dronningen over, at man aldrig
kunde give ham saa meget at drikke, at han jo klagede over Tørst. Da lod
Dronningen Baard blande Gift eller bedøvende Urter2 i Drikken, og et Horn af denne
Blanding bære hen til Egil, som dog merkede Listen, og lod Drikken rinde ud3.
Han tog derpaa den allerede næsten sandssesløse Ølve ved Haanden, og ledte
ham hen til Døren. Her kom Baard efter dem med et fuldt Horn og bad dem
drikke paa hans Velgaaende. Egil tog Hornet, drak deraf, idet han kvad et Vers
om Baards Falskhed, drog derpaa Sverdet, som han havde skjult under Kappen,
og gjennemborede Baard dermed. I samme Øieblik faldt ogsaa Ølve bevidstløs
ned, og blev liggende ved Siden af Baard, medens Egil løb afsted saa hurtigt
han kunde ned til Baadene, for at slippe fra Øen. Men overalt hvor han kom
ned til Stranden, fandt han Folk, saa at det blev ham umuligt at faa nogen Baad;
endelig, henimod Morgenen, kom han til et Næs, fra hvilket han med Nød og
neppe svømmede over til en anden liden 0, Saud-Øen4, der laa til Atle-Øen, og
brugtes til Græsgang for en Mængde Køer og Sauder. Her tørrede han sine Klæder
og hvilede sig. Sine Vaaben havde han haft med sig paa Ryggen i en Bylt.
Imidlertid havde man i Gildehuset fundet Baard liggende død i sit Blod ved Siden af
den drukne Ølve, og Kongen havde strax givet Befaling til at man skulde lede
efter Egil rundt omkring paa Gaarden. Man fandt ham ingensteds, og erfarede
kun af 01 ves Mænd i Ildhuset, at han havde været derinde og hentet sine Vaaben.
Kongen bød nu sine Mænd at sikkre sig alle Baadene, for derved, som han troede,
1 Det var nemlig Skik og Brug, at Enhver efter Omgang skulde tømme Hornet, og, hvis han ej kunde
det, drikke hvad der kaldtes Vitishorn eller Extra-Bægre, som et Slags Straf. Dog kunde man undgaa det,
hvis en Anden vilde gjøre Fyldest i Vedkommendes eget Sted.
2 I Sagaen ülyfjani, d. e. usunde Sager.
3 I Egils Saga heder det, at Egil drog sin Kniv, ridsede sig inden i Haanden, saa at der kom Blod ud.
ristede Rimer paa Hornet og bestrøg dem med Blodet, idet han kvad et Vers; derpaa sprak Hornet, saa at
Drikken randt ned i Halmen. Med andre Ord: Egil skulde have forstaaet, ved Trylleruner at faa Hornet
til at briste. Sandsynligviis har han enten stukket et Hul i den nedre Ende af Hornet, eller fundet
Lejlighed til, uformerkt at helde Drikken ud.
4 Saud-Øen er en af de smaa Øer strax sydøstenfor Atleoen, efter hvilken Sandungssund (Saiodesund)
har faaet Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
