Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
HARALD HAARFAGRE
at hindre Egil fra at komme bort fra Øen; naar det blev lyst, skulde man da
fremdeles lede efter ham paa Øen selv. Dette var Aarsagen, hvorfor Egil allerede
fandt Baadene besatte; men denne Omstændighed skyldte han vel ogsaa sin
Frelse, da han saaledes i Betids og uforstyrret slåp over til Saudøen. Da Atleøen
er stor, gik hele Dagen hen med Eftersøgningen; det var først henimod Kvelden,
at Kongen gav Befaling til at søge efter Egil paa de andre nærliggende Øer. Tolv
Mænd roede over til Saud-Øen; tre af dem bleve tilbage, for at passe paa Baaden,
og de øvrige 9 fordeelte sig i tre Partier, med tre Mand i hvert, for at
gjennem-strejfe Øen i forskjellige Retninger. Egil, som havde seet Baaden komme, skjulte
sig først i Krattet, hvormed Øen var bevoxet, men da de, der skulde lede efter
ham, vare komne saa langt op, at de ikke længer kunde see til Baaden, skyndte
han sig ned til denne, og kom uforvarende over dens Vogtere, hvilke han efter
en kort Kamp fældte, den ene efter den anden. Derpaa tog han Baaden og roede
afsted, hele den Nat og næste Dag, indtil han kom til Thore Herses Gaard. Her
var Thore, Thorolf, Arinbjørn og de øvrige Bryllupsgjester allerede komne hjem,
og ligesaa Ølve, hvilken Kongen havde ladet drage hjem i Fred, da han var aldeles
uskyldig i Baards Død. De paa Saudøen tilbageblevne Mænd havde formedelst
Mangel paa Baad maattet blive der i flere Dage, og slagte noget af Kvæget, for
imidlertid at opholde Livet; de gjorde et stort Baal paa den Kant, der vendte
mod Atle-Øen, og da man herfra omsider fik Øje paa dette, sendtes der en Baad
over til Saud-Øen, fra hvilken de saaledes langt om længe kom bort. Thorolf og
Arinbjørn havde i Førstningen, da de af Ølve hørte hvad der var skeet, mistvivlet
om at faa see Egil komme levende tilbage. Desto større var Overraskelsen, da
han virkelig indfandt sig. Arinbjørn bifaldt hvad Egil havde gjort, og sagde til
sin Fader, at det var hans Pligt, at skaffe Egil Kongens Tilgivelse. Ogsaa Thore
sagde at Baard var sin Død værd, men meente dog, at det laa til Egils hele Æt,
ikke at see sig nok for. Dog begav han sig til Kongen, og uagtet denne var Egil
meget gram, fik han ham dog til at benaade ham, skjønt kun saaledes, at Egil
skulde betale Pengebøder, og ikke opholde sig længe i Riget ad Gangen1. Thore
betalte Bøderne, og Egil drog næste Sommer i Viking med sin Broder Thorolf,
først til Kurland, hvor Egil blev fangen og kun ved den største Aandsnærværelse
reddede sig2, derpaa til Danmark, hvor de indtoge og herjede Kjøbstaden Lund
i Skaane3, og endelig til Halland, hvor de ikke herjede, da Landet, som de sagde,
var fattigt, og hvor Jarlen Arnfinn derfor tog venligt mod dem og gav dem
Fredland. Om Høsten vendte de tilbage til Fjordene, hvor Arinbjørn, uden at spørge
sin Fader ad, tilbød Egil at opholde sig der om Vinteren. Thore sagde, at dette
1 Egils Saga, Cap. 45. 2 Egils Saga, Cap. 46. 3 Egils Saga, Cap. 47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
