- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
230

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

230

HARALD HAARFAGRE

Eyvind ud af Landet til Danmark, da han var utlæg i Norge; Danekongen tog
venligt imod ham og satte ham til Landværnsmand mod Vikingerne1.

Den følgende Vaar droge Thorolf og Egil atter i Viking. Da de kom til Viken,
sejlede de over til Jylland, og langs Kysten til Frisland, hvor de opholdt sig i
nogen Tid. En Aften, da de laa nær ved Landet paa det Sted, hvor Danmark
og Frisland grændsede til hinanden, kom der to Mænd ombord til Egil og
underrettede ham fra en af hans Venner der paa Stedet om, at Eyvind Skreyja havde
samlet en betydelig Styrke for at overfalde dem, naar de om Høsten kom tilbage
forbi den jydske Kyst; selv krydsede han om med to lette Fartøjer, og var nu
ikke langt borte. Egil skyndte sig strax af sted i al Stilhed, uden at underrette
Thorolf derom; i Dagningen kom han ganske uforvarende over Eyvind, som han
angreb saa eftertrykkeligt, at han maatte søge sin Frelse ved at løbe overbord
og svømme i Land, medens Egil tog hans Skibe, Vaaben og Gods. Da Egil kom
tilbage til Thorolf og fortalte, hvorledes han havde faaet disse Skibe, sagde Thorolf,
at det nu ej kunde nytte dem at drage til Norge om Høsten. De begave sig til
England, og traadte i Kong Ædhelstans Tjeneste med alle deres Mænd,
tilsammen 300. I et stort Slag, som Ædhelstan kort efter leverede sine Fiender (hvorom
mere nedenfor) bidroge de ved deres Klogskab og Tapperhed i høj Grad til at
skaffe ham Sejren, hvilken Thorolf endog kjøbte med sin Død. Ædhelstan viste
sig meget erkjendtlig mod Egil, skjenkede ham en stor Guldring, og to Kister
fulde af Sølvpenge til hans Fader i Erstatning for Sønnetabet, han tilbød ham
desuden selv at vælge, hvad han vilde have i Brodergjeld, enten Land eller Løsøre.
Egil valgte det sidste, opholdt sig en Stund hos Ædhelstan i stor Ære, og digtede
en Draape om ham. Derpaa drog han tilbage til Norge for at see til sin Broders
Enke og Efterladenskab, men lovede Ædhelstan, at han nok skulde komme til
ham igjen2.

Da Egil kom til Norge, fik han høre, at Thore Herse var død, men at
Arin-bjørn havde taget Arv efter ham og var bleven Lendermand i hans Sted. Egil
ilede strax til Arinbjørn, der tog kjærligt imod ham og bad ham at være der;
her opholdt ogsaa Aasgerd, Thorolfs Enke, sig, med deres eneste unge Datter
Thordis. Aasgerd blev meget bedrøvet ved Efterretningen om Thorolfs Død.
Ogsaa Egil blev, eftersom det led ud paa Vinteren, mere og mere nedslagen.
Arinbjørn, som troede at han sørgede over Thorolfs Tab, søgte at trøste ham,
sagde, at det var umandigt at hengive sig til Sorgen, «da Mand skal leve efter
Mand», og bad ham at kvæde noget. Egil kvad nu nogle Vers, hvori han paa en
forblommet Maade gav tilkjende, at han elskede Aasgerd, og at dette var Aar-

1 Egils Saga, Cap. 49. 2 Egils Saga, Cap. 50—55.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free