Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EGIL SKALLAGRIMSS ØN
231
sagen til hans Nedslagenhed. Men Arinbjørn satte Mod i ham, og lovede at tale
hans Sag hos Aasgerd selv og hendes Fader Bjørn. Han holdt ogsaa sit Løfte
saa vel, at Giftermaalet kom istand. Og en Stund efter rejste Egil tilbage til
Island med sin Hustru og alle sine Skatte. Da havde han været tolv Aar borte1.
Skallagrim, der nu var en gammel Mand, blev meget glad ved Egils
Hjemkomst, og overlod de fleste Sysler med Gaardens og Huusvæsenets Drift til ham.
De medbragte Skatte beholdt Egil selv, uden engang at overlevere sin Fader de
to Kister fra Kong Ædhelstan. Han var nemlig i høj Grad begjærlig efter Gods.
Det var ham derfor en højst uvelkommen Efterretning, som nogle Skibe fra
Norge efter faa Aars Forløb bragte til Island, at hans Svigerfader Bjørn Hauld
var død, og at Berg-Anund, en mægtig Mand, der boede paa Gaarden Ask i Øen
Fenring, og som var gift med Gunnhild, en Datter af Bjørns andet Egteskab,
havde taget al Arven efter ham, bragt Løsøret hjem til Ask, og bort bygget
Landejendommene til Lej lændinger, der skulde svare ham Landskyld. Her var ingen
Tid at bortkaste, og Egil drog derfor den følgende Vaar med Aasgerd over til
Norge, for at forsøge paa at faa hvad der tilkom ham. Han tyede strax til sin
Ven Arinbjørn, og fortalte ham Hensigten med sin Rejse. Arinbjørn tog godt
imod ham, og bad ham være hans Gjest, men sagde tillige, at han neppe vilde
kunne udrette noget mod Berg-Anund, der baade selv var haard og slem at komme
til Rette med, og desuden nu var i stor Yndest hos Kongen og Dronningen, som
derimod bare et dødeligt Had til Egil. Denne meente, at Kongen dog ej kunde
ville forholde ham hans Ret, især naar han understøttedes af Arinbjørn.
Arinbjørn tilsagde ham ogsaa sin Hjelp, og Egil gjorde nu det første Skridt i Sagen
ved at drage paa en Skude med henimod 20 Mand til Berg-Anund paa Ask, og
kræve Arveskifte af ham i Mindelighed. Anund svarede, at Egil var heel djerv,
da han, uagtet Kong Erik havde gjort ham utlæg, dog vovede at komme til hans
Rige og ulejlige hans Venner; han meente, at han nok før havde faaet Bugt med
slige som Egil; hvad Arven angaar, havde Egils Hustru desuden ingen Ret til
den, da hun var tyendebaaren2. Da Egil saa, at intet var at vente af ham med
det Gode, stevnede han ham til Gulathing. Anund lovede at komme, og lagde
til, at han ønskede at Egil ej maatte slippe heelskindet derfra. Egil svarede at
han ikke vilde lade sig skræmme af hans Trusler, og vendte tilbage til Arinbjørn.
Da denne fik høre, at Anund havde kaldet hans Faster Thora Tyende eller
Am-baatt, blev han meget vred, drog til Kong Erik, og frembar Sagen for ham. Kongen
1 Tidsregningen i Egils Saga er noget usikker, og indeholder enkelte Selvmodsigelser.
3 Det vil nedenfor sees, at Berg-Anund her støttede sig til den Omstændighed, at Bjørn paa en vis
Maade havde røvet hende. Jvfr. B. I. S. 129.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
