Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 HARALD HAARFAGRE
at bortbygge eller dyrke eller paa nogen Maade at bruge til sin Nytte; hvo som
det gjør, erklærer jeg skyldig i Lovbrud, i Gudernes Fortørnelse, og i Gridrov»1.
Derpaa gik han bort med Arinbjørn, og var meget vred. Da Arinbjørn kom ned
til Skibene — de laa saaledes, at man ikke kunde see dem fra Thingvolden —
bød han sine Mænd drage hjem, uden at opholde sig efter noget, Egil derimod
lod han med 30 Følgesvende gaa ombord paa en let og hurtigsejlende Skude, og
raadede ham til at skynde sig bort saa hurtigt som muligt, og forresten kun at
ro om Natten, men holde sig skjult om Dagen, indtil han kom til Arinbjørns
Gaard, thi han tvivlede ikke paa at Kongen vilde sætte efter ham. Det varede
ikke længe førend Egils hurtige Skude var langt forud for de øvrige af Arinbjørns
Skibe, der paa een Gang roede ud af Havnen; hans eget Langskib var det sidste,
thi det var tungest under Aarerne. Arinbjørn havde spaaet Ret. Kongen tænkte
virkelig paa at forfølge og dræbe Egil, og havde gjerne villet angribe ham
allerede paa Thinget, hvis hans Mænd havde været bevæbnede. Paa Stranden holdt
han Hærthing med sine Mænd, sagde dem sin Hensigt, bød dem at tage Tjeldene
af Skibene, og ro efter Arinbjørn og Egil; «vi ville tage Egil af Dage», sagde han,
«hvis vi see Mulighed dertil, og ville ikke skaane nogen, der forsvarer ham».
Arinbjørns Skibe havde imidlertid faaet et stort Forspring. Da Kongens Skibe havde
klaret alle Sundene nordenfor Gulen, og kom ud paa Sognsøen, nærmede
Arinbjørns Skibe sig allerede Saudungssund. Kongen skyndte sig efter ham af alle
Kræfter, og indhentede ham i indre Saudungssund. Han lagde til Arinbjørns
Skib og spurgte om Egil var ombord. Arinbjørn sagde at han ej var der, og at
Kongen let kunde overbevise sig om at han ej var skjult under Dækket, men at
han derimod skiltes fra ham, idet han paa en Skude selv 30te roede ud i
Retningen mod Steinsund. Didhen styrede nu Kongen sin Sejlads. Egil var virkelig
dragen til Steinsund, fordi han der havde efterladt sit eget Skib med fuld
Ladning. Han og hans Mænd gik ombord paa Skibet, i det Skuden laa ved Roret,
mellem Skibet og Landet. Men førend det endnu var ret lyst om Morgenen, bleve
de Mænd, han havde sat til at holde Udkig, var, at nogle Skibe kom roende imod
dem. Egil, som merkede Uraad, befalede sine Mænd i Hast at væbne sig og løbe
ned i Skuden, i hvilken han ogsaa medtog Ædhelstans to Sølvkister, hvilke han
altsaa havde ført med sig. Han styrede nu Farten frem mellem Landet og den
af de fiendtlige Snekker, der roede dette nærmest: det var Kong Eriks eget Skib.
Det hele skede saa hurtigt, og det var endnu saa lidet lyst, at Skibene sejlede
1 Griörof, af griö d. e. midlertidig Fred eller Sikkerhed, og rjufa, bryde, betegner Brud paa det
Tilsagn, en af to stridende Parter har givet den anden om, i en bestemt Tid ikke at foretage Fiendtligheder
mod ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
