Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD HAARFAGRES DØD
235
hinanden forbi; men under For bise j lingen kastede Egil et Spyd over til Kongens
Skib, og traf dermed Styrmanden, Ketil Haud, Kongens Frænde og Hirdmand,
som deraf strax fik sit Banesaar. Kongen befalede strax nogle af sine Mænd at
ro efter Egil, medens andre roede til hans Skib, gik ombord, dræbte 10 af hans
Folk, som vare blevne tilbage, plyndrede derpaa Skibet, og brændte det op. De,
som forfulgte Egil, havde nær indhentet ham, men han frelste sig ved at styre
med sin lette Skude gjennem et meget grundt Sund, hvor de mere dybtgaaende
Snekker ej kunde følge ham. Han kom saaledes i god Behold, skjønt med Tabet
af sit Skib, tilbage til Arinbjørn. Denne var gavmild nok til at give ham et andet
Skib med Ladning i Stedet. Paa dette sejlede Egil, efter en kjærlig Afsked fra
Arinbjørn, tilbage til Island1.
SO. Kong Haralds Thronafsigelse og Død.
Da Kong Harald var 80 Aar gammel, blev han saa svag og tungvindt, at han
ikke længer kunde færdes over Landet, eller bestyre de kongelige Forretninger,
Han udførte en Beslutning, han vistnok længe havde næret, idet han aldeles
overdrog sin Magt til sin Søn Erik, satte ham i sit eget Højsæde, og gav ham
Overherredømmet over det hele Rige, idet han selv fremdeles, som han allerede
i lang Tid havde plejet, opholdt sig paa sine Gaarde i Midtlandet, — hvor
Kongs-gaardenes Antal ogsaa, paa Grund af de hyppige Udvandringer til Island,
sand-synligviis var størst, — uden at beskjeftige sig med Regjeringssysler. Hans lange
og daadrige Regjering var altsaa nu tilendebragt. Og heller ikke overlevede han
sin Thronafsigelse længe, thi han døde tre Aar derefter paa Rogaland, og
sand-synligviis paa Gaarden Hauge, hvor han blev højlagt og hvor hans Gravsteen
endnu findes2. Med Hensyn til hans Dødsaar, saavelsom overhoved med
Tidsregningen i den sidste Deel af hans Levetid, hersker der nogen Uvished. Det er
forhen omtalt, at den i det Hele paalidelige Chronolog Are Frode siger, at en
Begivenhed, der indtraf 60 Aar efter den angliske Konge Eadmund den helliges
1 Egils Saga, Cap. 58.
2 Snorre, Har. Haarf. S. Cap. 45. Fagrskinna Cap. 23. Snorre siger, at Harald højlagdes paa den
Maade, at der blev sat en Steen oprejst ved hans Hoved, en anden ved hans Fødder, og en stor Helle lagt over
disse, hvorefter mindre Stene opstabledes paa Siderne udenfra under Hellen. «Disse Stene», vedbliver
han, «som dengang laa i Højen, findes nu paa Kirkegaarden ved Kirken i Haugesund; Højen selv findes
tæt ved Kirkegaarden i Nordøst, og den store Helle, 131/* Fod lang og næsten 2 Alen bred, vestenfor Kirken».
Den nuværende Kirke ved Haugesund (Skore Kirke) staar ej paa samme Sted, som den af Snorre omtalte,
der stod paa Gaarden eller rettere Gaardstykket Garde (en Deel af Hauge); og paa denne Gaard findes
saavel en Levning af Haralds Gravhøj, som hans Gravsteen, der ganske svarer til de af Snorre angivne
Dimensioner. Munthes Anm. til Aalls Overs, af Snorre, I. S. 83.
16 — Munch: Det norske Folks Historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
