Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
HARALD HAARFAGRE
Meget til Mjøden tage
mine hid komne gamle
graahærdede Helte;
hvi er’ I alt for mange?
men Thjodolf, som hidtil havde siddet ubemerket yderligst i Hallen, svarede:
Hug vi fik paa vort Hoved
haarde i S verde-Legen,
med den vise Fyrste
var vi ej da for mange.
Og nu tog Kongen venligt imod ham og føjede ham i hans Bøn1.
Hvad der og gjorde Harald meget yndet, var de gode Aaringer, der herskede
paa hans Tid2; saadant plejede man altid at tilskrive den Lykke, Fyrsten selv
havde med sig. Det synes vel, som om de mange Udvandringer maa have gjort
noget Afbræk, men Forholdene vare dengang ikke saaledes beskafne, at
Virkningerne deraf kunde sprede sig over det hele Land. Efter de faa Vink, Sagaerne
indeholde til Bedømmelsen af Handelens og Næringsvejenes Tilstand paa Kong
Haralds Tid, faar man et umiskjendeligt Indtryk af at de trivedes, og at
Forfatningen var god. Beretningen om Thorolf Kveldulfssøns Handelsforetagender,
saavel til Finmarken og længere mod Øst, som til England; om Mængden af de
norske Skibe, som besøgte Haløre Marked, og om de mange fremmede Skibe,
der besøgte Tunsbergs Havn, vidner om en efter Omstændighederne ikke
ubetydelig Handelsrørelse. Tunsbergs Opkomst maa, som allerede ovenfor antydet,
især tilskrives den Omstændighed, at Hertug Guthorm, og efter ham saavel Kong
Guthorm, som Kong Bjørn, opslog sit Hovedsæde paa Sæheim; da man siden
denne Tid ikke hører Tale om Skiringssal som Handelsplads, er det aabenbart,
at det er dennes Handel, der har draget sig til Tunsberg. Skiringssal nævnes
endnu i Begyndelsen af Kong Haralds Regjeringstid som en Søhandelsplads i
den merkelige Beskrivelse over Norge, som den berømte engelske Konge Alfred,
efter mundtlige Meddelelser af Helgelændingen Ottar, der var traadt i hans
Tjeneste, har indflettet i sin Oversættelse af den romerske Historieskriver Orosius.
Vi have hist og her i det Foregaaende haft Anledning til at omtale denne
Beskrivelse, og anføre et og andet af dens Indhold3. Men da den desforuden
indeholder meget, der er af stor Vigtighed, isærdeleshed med Hensyn til Haalogaland,
Finmarken og Finneskatten, Bj armeland og de paa den Tid sædvanlige Bj
armeland srej ser, og da den tillige er af særegen Interesse som et aldeles authentisk
Vidnesbyrd fra Harald Haarfagres Samtid, ville vi her meddele den i dens Heelhed:
; 1 Snorre, Har. Haarf. S, Cap. 26. 8 Snorre, Har. Haarf. S. Cap. 26.
3 Nemi. B, I. S- 53, ,85, 239, 309, B. II. S. 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
