- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
239

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OTTARS BERETNING

239

«Ottar»1, heder det, «berettede sin Herre Kong Alfred, at han boede nordligst
af alle Nordmænd2. Han sagde, at han boede paa Nordkanten af Landet ved
Vesterhavet; men Landet strakte sig meget langt nordefter derfra, og var ganske
øde, med Undtagelse af, at Finnerne hist og her stykkemellem holdt til, for at
jage om Vinteren, og fiske i Havet om Vinteren. Han sagde, at han engang selv
vilde undersøge, hvor langt Landet strakte sig mod Nord, eller om noget Menneske
boede nordenfor den øde Strækning. Han foer derfor nordefter langs Landet,
saa at han i tre Dage stedse havde den øde Strækning til Styrbord, og Havet til
Bagbord; da var han kommen saa langt mod Nord, at Hvalfangerne ej plejede
at fare længere. Men han fortsatte sin Vej fremdeles nordefter saa langt, som han
kunde sejle i andre tre Dage: da bøjede Landet mod Østen, eller ogsaa løb der
en stor Havbugt ind, hvilken af Delene, vidste han ikke3, kun vidste han, at han
der maatte oppebie vestlig eller lidt nordlig Vind, og at han sejlede derfra østefter
langs Landet, saa langt som han kunde komme i fire Dage. Da maatte han
oppebie fuldkommen Nordenvind, thi Landet bøjede sig nu sydefter eller ogsaa løb
der en stor Havbugt ind — hvilken af Delene, vidste han ej —*. Han sejlede
derfra sydefter langs Landet, saa langt som han kunde komme i fem Dage. Da
laa der en stor Aa op i Landet. De styrede op i Aaen, fordi de ej turde sejle videre
af Frygt for Ufred, eftersom Landet var ganske bebygget paa den anden Side
af Aaen5. Dette var det første bebyggede Land han traf, siden han forlod sit eget
Hjem; overalt havde han til Styrbord haft ubeboet Land, med Undtagelse af,
at der vare enkelte Fiskere, Fuglefængere og Jægere: det var altsammen Finner.
Men til Bagbord havde han stedse haft det aabne Hav. Bjarmerne havde bebygget
deres Land godt, men did torde han og hans Mænd ej komme. Terfinnernes Land
derimod var øde, undtagen hvor Jægere, Fiskere og Fuglefængere havde Tilhold6.
Bjarmerne berettede mangt og meget, saavel om deres eget Land, som om de
tilgrændsende, men han vidste ikke hvad sandt der var deri, fordi han ej selv havde
seet det; det forekom ham, som om Finnerne og Bjarmerne talte omtrent eet
og samme Sprog. Hans fornemste Hensigt med at drage didhen var, foruden at

1 Alfred kalder ham med den angelsaxiske Form Ohthere.

2 Det vil just ikke sige, at han selv boede allernordligst, men at den Deel af Norge, hvor han boede,
var den nordligste, eller, som det nedenfor heder, at Landet ej var bebygget længer mod Nord.

3 Han var omtrent kommen til Nordkap. Naar det heder, at han ej vidste om det var en Havbugt
eller det aabne Hav, han sejlede paa, menes herved, at han ej var vis paa, om der ikke lige over for Finmarkens
Kyst var et Polarland, sammenhængende med Fastlandet længer mod Øst.

4 Denne Gang kom han ind i en virkelig Havbugt, nemlig det hvide Hav.

8 Denne Aa var Vinaa eller Dvina, og det Folk, der saa vel havde bebygget den anden Side af Aaen,
var Bjarmerne, der strax efter omtales.

8 Terfinnerne vare Finnerne strax vestenfor det hvide Hav. Disse Finner kaldes tildeels endnu
saaledes, nemlig Terskoj Leporie d. e. de terske Finner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free