Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
VIKINGETOG
helliges Hirdskald og fortrolige Ven, gjorde omtrent 1026 en Udenlandsrejse, paa
hvilken han ogsaa besøgte Kong Knut den mægtige i England, og digtede et
Kvæde til hans Ære; blandt de faa Vers, der af dette ere levnede, findes der ogsaa
et, hvori det heder, at Ivar i York lod riste en Ørn paa Ellas Ryg1; men heraf
seer man kun at det nordiske Sagn om Ellas Død ved Ivars Foranstaltning
allerede paa Sighvats Tid, eller i Begyndelsen af det Ilte Aarhundrede, var til omtrent
i sin nuværende Form, uden at man bliver klog paa, om denne Ivar ogsaa da
an-saaes som en Søn af Ragnar. Hvis det gamle Digt Kraakumaal, som vi ovenfor
(S. 4—16) have nævnt, virkelig hidrører fra Hedendommens Tider — hvad
dets hele Aand og Charakteer umiskjendeligt synes at vise — maa i saa Fald
For-vexlingen af den ældre Ragnar og den yngre Lodbrok allerede da have fundet
Sted. Og naar man veed, hvor langt kortere Tid der i hine Dage udkrævedes til
at stille Begivenhederne i et mythisk Halvmørke, end efterat Christendommen
var indført og skriftlige Optegnelser sædvanlige, kan man heller ikke i mindste
Maade finde det forunderligt, om hine Sagn, hvorved den ældre og den yngre
Lodbrok gjordes til een Mand, allerede i de første Generationer efter
Lodbroks-sønnernes Fremtræden vare blevne til, og i det Hele taget havde antaget den Form,
hvori vi nu kjende dem.
At de Vikingehøvdinger, der baade i de nordiske Sagn og de engelske
Annaler kaldes Lodbroks Sønner, virkelig benævnes eller benævnte sig selv
saaledes, derom har man endog et samtidigt Vidnesbyrd hos Biskop Asser
af Exeter, der samtidig med den engelske Konge Alfred har beskrevet den
største Deel af hans Liv; han siger udtrykkeligt, at Høvdingernes tre Systre,
Lodbroks Døttre, havde syet deres Fane, kaldet Ravnen2. En temmelig vegtig,
skjønt ikke samtidig, Autoritet er ogsaa Mag. Adam af Bremen, der skrev ved
1075, og blandt andre Kilder benyttede mundtlige Meddelelser af den danske
Konge Svein, Ragnar Lodbroks Ætling; han kalder ogsaa Vikingehøvdingen
Ingvar «Lodbroks Søn»3.
Vore egne Sagaers Beretning om Anledningen til Lodbrokssønnernes Angreb
paa England er følgende.
Ragnar Lodbrok, der sad hjemme i sit Rige, medens hans Sønner vare ude i
Viking, hørte en af sine Mænd sige, at han ikke kunde maale sig med dem. Derfor
besluttede han paa egen Haand at gjøre et Tog, hvorved han vilde komme til at
indlægge sig lige saa megen Berømmelse. Han lod derfor bygge to Knerrer — der
1 Hr. Hauk Erlendssøn i Ragnar Lodbroks Sønners Historie Cap. 3. Fornaldar Sögur Norörl. I. p. 354.
2 Monum. hist. Britann. I. S. 481.
3 Filius Lodparchi, I. Cap. 39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
