Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
VIKINGETOG
Højsædet, Sigurd Orm i Øje og Hvitserk spillede Bretspil, Bjørn skjeftede et Spyd.
Sendebudet fremførte sit Ærende, og meldte Ragnars Død, medens hans Sønner
opmerksomt hørte til, og Ivar spurgte ham nøjagtigt ud om alle Enkeltheder.
Da han endte sin Beretning, havde Bjørn trykket saa haardt paa Spydskaftet,
at man kunde see Spor af hans Haand; han rystede Spydet, og det gik i to Stykker.
Hvitserk krystede den Brikke, han holdt, saa fast, at Blodet sprang frem under
hans Negle. Sigurd, der holdt en Kniv i Haanden, hvormed han pudsede sin
Negl, vidste ikke af, førend Kniven stod lige ind til Benet; saa aldeles havde deres
Sind været optaget med at lytte til hvad Budet meldte. Ivar skiftede Farve, var
snart rød, snart blaableg, snart hvid, og ganske ligesom opsvulmet i sit Ansigt.
Hvitserk foreslog, at man strax skulde dræbe Ellas Sendebud. Ivar derimod sagde,
at de skulde faa fare bort i Fred, og derved blev det. Ved deres Hjemkomst sagde
Ella, at enten maatte de frygte for Ivar, eller for Ingen. Han lod holde
omhyggelig Vagt over det hele Rige, at ingen Hær skulde komme uvæntet over ham.
Ragnars Sønner, med Undtagelse af Ivar, talte nu om at tage Hevn; Ivar
derimod sagde, at deres Fader havde angrebet Ella uden at være fornærmet af
ham, og at han derfor vilde lade sig nøje med Pengebøder for sin Deel. Dette
fandt de øvrige Brødre at være en uværdig Tale, og sagde, at de tvertimod vilde
udruste ethvert sødygtigt Skib i hele Danmark, for at hevne deres Faders Død,
saaledes som det anstod Krigere lig dem. Ivar svarede, at han vilde sidde efter
med de Skibe, han havde at raade over. Den Hær, de fik samlet, var derfor mindre
end de havde tænkt. Dog sejlede de af sted. Ivar fulgte dem alligevel sidenefter
med et eneste Skib. De kom til England, og kæmpede med Ella, men da denne
havde stor Overmagt, bleve de slagne. Imidlertid var Ivar ogsaa kommen, uden
dog at have deeltaget i Slaget. Han sagde nu, at han vilde forsøge med det Gode,
om han kunde faa Ella til at give ham nogen Bod. Hvitserk svarede i de Øvriges
Navn, at Ivar i saa Fald fik handle paa sin egen Haand, da de ikke vilde befatte
sig dermed. Ivar sagde, at de ogsaa gjorde bedst i, at overlade ham til sig selv;
han bad dem drage hjem, og raade for det Rige, de hidtil havde behersket i
Fællesskab; de skulde kun sende ham det Løsøre, han fordrede. Dermed skiltes de ad.
Ivar drog til Ella, bød Forlig, og spurgte, om han ej vilde unde ham en liden Bod.
Ella meente, at han ej var at tro. Ivar sagde, at hans Fordring ej var stor; fik
han den opfyldt, vilde han tilsværge Ella, at han aldrig skulde være imod ham.
Paa Kongens Spørgsmaal, hvad han fordrede, svarede han kun: saa stort et Stykke
Land, som en Oxehud rækker over. Ella tilstod ham det, og Ivar svor, at han ej
skulde stride imod ham, eller oplægge Raad, ham til Meen. Ivar lod nu en
Tyrehud udbløde, strække og skære i tynde Strimler, dermed omgav han en saa stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
