Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
VIKINGETOG
Landet til sin Søn Bjørn, dernæst til Orknøerne, som han herjede, og endelig til
Skotland, hvis Konge Murial han overvandt i et tre Dages Slag, hvori dog tillige
to af hans egne Sønner, Dunvat og Radbard, faldt. Ved Tilbagekomsten til Danmark
erfarede han at hans Hustru Svanløg imidlertid var død, og tog sig saa nær deraf,
at han lukkede sig inde og ikke vilde see noget Menneske. Dog gav hans Søn
Ivars Ankomst ham andet at tænke paa. Han havde, det siges ikke hvorledes,
erhvervet Herredømmet over Gallerne, og disse havde forjaget ham, tagende Hella,
Hamas Søn, til Konge i hans Sted. Det er øjensynligt, at Saxo her ved «Gallerne»
forstaar de Vælske, eller Indbyggerne af Wales. Ragnar udrustede nu en Flaade
og drog med den, idet Ivar tjente som Vejviser, til Britannien, hvor han
landsatte sine Tropper ved Havnen «Norvik», og i et Slag, der ligeledes varede i tre
Dage, drev den af Gallerne tappert understøttede Hella paa Flugten, med stort
Tab paa Anglernes, og lidet paa Danernes Side. Her tilbragte nu Ragnar et heelt
Aar, kaldte derpaa sine Sønner til sig og angreb Irland, dræbte dets Konge
Mel-bricus, belejrede det rige Dublin, og indtog det1. At der herved efter al Rimelighed
sigtes til det i de irske Annaler omtalte Angreb af Nordmændene paa Conal i
Aaret 830, hvorved Kong Melbrigda blev fangen, er allerede ovenfor (S. 76) viist.
Her opholdt han sig atter ét Aar, og begav sig derpaa under idelige Sejrvindinger
gjennem Middelhavet til Hellesponten, og fordrev efter sin Tilbagekomst til
Danmark Oprøreren Harald i hvilken man, som ovenfor nævnt (S. 11,12), gjenkjender
den sønderjydske Kong Harald, Anulos Broder, der lod sig døbe 8262. Ragnar,
heder det, tilintetgjorde den af Harald indførte Christendom, og indførte atter
de hedenske Offringer. Imidlertid havde Hella angrebet Irland, og rasede med
Ild og Sverd mod alle Ragnars Tilhængere. Ragnar angreb ham, men blev fangen:
aabenbart en Guds Straf fordi han havde forfulgt den sande Religion. Hella lod
ham kaste i en Ormegaard. Da Ormene allerede havde fortæret hans Lever og
en Snog hængte sig fast i Hjertet, opregnede han med høj Røst alle sine Bedrifter3,
og sagde tilsidst hine anførte Ord: «grynte vilde Griserne, om de vidste hvad
Galten lider». Heraf skjønnede Hella, at nogle af hans Sønner levede endnu, og
bød at man skulde tage Ormene bort. Men imidlertid var Ragnar allerede død.
Den Virkning, som Efterretningen om hans Død gjorde paa hans Sønner, beskrives
med nogle smaa Afvigelser paa samme Maade som i Ragnars Saga. Ivar drog
derpaa til England, og da han merkede at hans Flaade var for liden til at binde
an med Fienden i aabenbar Krig, udbad han sig og fik af Hella saa stort et Stykke
1 Jvf. ovf. S. 13. 2 Se ovenfor S. 36.
3 Her sigtes til det ovenfor nævnte Vers, hvori han omtalte sine 51 Slag. Ogsaa i Sagaen følger et
andet Vers, hvor hiin Yttring om Grisene m. m. er indtagen, strax derefter, saa at den altsaa her anføres
to Gange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
