Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONG ALFRED. GUDRUMS DAAB
257
gende Aar (878) vare de dog allerede ved Midvinters Tid i Cippanham i Wiltshire,
og strejfede derfra over hele Wessex, hvor de sloge sig ned, saa at mange af
Indbyggerne flygtede til Frankrige, og de øvrige underkastede sig, medens Alfred
selv maatte tage sin Tilflugt til Skovene og Moradser1. Ubbe, Halfdans Broder2,
der havde overvintret i Sydwales, landede endnu samme Vinter med 23 Skibe
ved Cynwit i Devonshire, hvor flere af Kongens Krigere havde kastet sig ind, og
nu belejredes. Drevne af Nøden, vovede de et modigt Udfald, der ogsaa kronedes
med Held, thi Ubbe faldt med 840 Mand3, og de Danskes Banner, ved Navn
Ravnen, hvilket Lodbroks Døttre, Ingvars og Ubbes Systre, havde syet paa een
Dag, faldt i Sejrherrernes Hænder4.
Alfred havde imidlertid i længere Tid vanket forladt omkring. Kun
Sommer-seterne vare ham tro, og ved deres Hjelp fik han opført et Virke ved Ædhelingaigg
(Athelney), fra hvilket han gjorde enkelte Udfald mod Hedningerne. Da han ej
opgav Modet, blev Lykken ham tilsidst gunstig, flere Folk samlede sig om ham
fra Sommerset og Hampshire, og omsider vovede han ved Ædhandun5 et
Hovedangreb. Han skal selv, forklædt som en Harpespiller, have begivet sig ind i Fiendens
Lejr for at spejde8. Og han vandt en herlig Sejr, der nu skaffede i det mindste
Wessex Fred for en længere Tid. Danerne, der havde kastet sig ind i Ædhandun,
bleve efter en Belejring af 14 Dage tvungne til at byde Forlig; de lovede at forlade
Wessex og bekræfte Forliget ved Ed og Gisler; deres Konge Gudrum lovede endog
at antage Christendommen. Og tre Uger derefter indfandt ogsaa Gudrum sig
ved Alre i Nærheden af Athelney, og lod sig døbe med tredive af sine fornemste
Mænd. Han fik i Daaben Navnet Ædhelstan, og Alfred stod selv Fadder til ham,
beholdt ham hos sig i 12 Dage, og gav ham og hans Mænd mange Gaver7. De
droge derpaa først til Cirencester, og siden til Øst-Angeln, som de deelte mellem
sig8. Halfdan havde allerede tidligere deelt Northumberland mellem sine Mænd,
saaledes, heder det, at Northumbrerne siden bleve deres Pløj ere og Agerdyrkere,
have forøvrigt i den ovenfor meddeelte Fremstilling, hovedsagelig fulgt Chron. Sax., Asser og Ædhelweard,
og ville ligeledes i det Følgende især holde os til dem; de øvrige Forfattere ere, forsaavidt de indeholde andet
eller mere end disse, ikke at stole paa, ofte tage de endog aabenbart fejl.
1 Chron. Sax. S. 357, Asser S. 481.
2 Chron. Sax. Ord: «Ingvars og Halfdans Broder» (o: Ubbe), have flere yngre Forfattere misforstaaet
som om der stod Ingvars og hans Broder Halfdan.
3 Chron. Sax. S. 357. Bromton S. 809.
4 Asser S. 481. Det tillægges, at naar Vinden udbredte Banneret saa at det lignede en flyvende Ravn,
varslede det om Sejr, men hang det slapt ned, bebudede det Nederlag. Blandt disse Lodbroks-Døttre var
vel hiin ovenfor (S. 164) nævnte Aaluf, den engelske Jarl Hundesteinars Hustru.
6 Nu Eddington. 6 Ingulf, hos Savile, S. 860.
7 Chron. Sax. S. 357, 362. Asser S. 482. Ædhelweard, S. 515, 517.
8 Chron. Sax. S. 356.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
