Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
VIKINGETOG
med andre Ord, deres Lejlændinger, maaskee endog Livegne. Hans afsindige
Grumhed bragte siden (882) hans egne Krigere til at forjage ham1.
Af Beretningerne om disse Begivenheder synes det at fremgaa, at Danernes
Hovedanførere vare Gudrum og Halfdan, maaskee ogsaa den ved Æscesdun faldne
Berse, men at de øvrige, endog Ingvar eller Ivar, og Ubbe kun vare Jarler, og,
som man maa formode, hines Undergivne, om end Afhængighedsforholdet ikke
var synderlig sterkt2. Det Sagn, der nævnte Gudrum (Codrinus) som de Daners
Konge, der tog sig af Ingvar og Ubbe, har saaledes paa en vis Maade Ret; kun
indfandt Gudrum sig i egen Person, og lod det ikke blive ved, alene at give dem
Hjelpetropper. Det er dog ikke usandsynligt, at han først har sendt dem afsted,
og siden efter har indfundet sig selv. Gudrum kaldes af enkelte sildigere
Forfattere Gurmund3, og forvexles stundom eller gjøres til eet med den forhen omtalte,
uhistoriske Hasting i Frankrige, neppe af nogen anden Grund, end fordi Gudrums
i Daaben antagne Navn Ædhelstan undertiden skrives Alstenus. Navnet Gudrum
er forresten neppe andet end den angelsaxiske Form for Gudhurm eller Gorm.
Det er derfor i sig selv ikke usandsynligt, at han enten er den samme Gorm, der
i flere danske Kongerækker kaldes Gorm den angelske, eller maaskee, naar Alt
kommer til Alt, ingen anden end den forhen omtalte Gorm den gamle,
Harde-knuts Søn, som i sin Ungdom, førend han endnu havde erhvervet Magten i Danmark,
kan have forsøgt sin Lykke i England. Vel heder det i de angliske Beretninger,
at Gudrum døde i Aaret 8904; men denne Mening kan maaskee være opkommen
derved, at Gorm i dette Aar har forladt England, og er forsvunden af den engelske
Historie5; thi Gorm fremtraadte, som det nedenfor skal vises, ikke i Danmark
førend efter Aaret 890®. At i det mindste en af den danske Konge Hardeknuts
1 Simeon af Durham, om den durhamske Kirke, hos Twysden, S. 21. St. Cuthberhts Historie hos
Twysden, S. 70. Hoveden (Savile S. 239) og Simeon selv i sin eng. Historie (S. 681) lader Halfdan urigtig
-viis falde ved Cynwit. Chron. Sax. omtaler ej hans Død. Det nævner en Halfdan, der døde 911, men dette
maa være en yngre Halfdan.
2 Ubbe udgives, som ovenfor (S. 12) anført, hos Saxo for en uegte Søn af Ragnar. Merkeligt
nok, gives der enkelte engelske Forfattere, som kalde Ubbe Frisernes Høvding, f. Ex. Forfatteren af St.
Cuthberhts Historie, Twysden S. 70. Ubbe er virkelig et frisisk Navn, idetmindste forekommer allerede
blandt Braavallaslagets Kæmper en Ubbe den Friser. Dette er vel Grunden, hvorfor Simeon af Durham
i sin Kirkehistorie (S. 14) siger at Vikingeskaren, der ankom 866, foruden af Daner ogsaa bestod af Friser.
3 F. Ex. Ingulf, (Savile S. 869). Willjam af Malmesbury S. 23. Se ovenfor S. 69, 70.
4 Chron. Sax. S. 362. Ædhelweard S. 517.
8 Om Halfdan heder det hos Simeon af Durham at han døde (Twysden S. 21), men i St. Cuthberhts
Historie, at han kun blev forjagen, og ikke senere viste sig.
6 Gorm den gamle kaldes ligefrem Gorm den angliske i Esrom-Annalerne; Langebeks Ser. rer. D. p. 231.
Hos Saxo (S. 468) heder det at Gorm Anglicus først blev Konge i England, og siden drog til Danmark, hvor
han blev Konge, medens han mistede England. Saxo giver ham Sønnen Harald, hvilket endnu mere gjør
det sandsynligt, at han er den samme som Gorm den gamle. Vistnok lader Saxo denne som en fra Gorm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
