Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GORM ELLER GUDRUM
259
Sønner har været med paa dette Tog, viser den af flere Forfattere meddeelte
Beretning, at Danerne i Northumberland efter Halfdans Død eller Forjagelse valgte
Gudrød (Güöréd), en Søn af Hardeknut, til deres Konge, hvilken Gudrød tidligere
af dem selv var bleven solgt som Træl til en Enke i Whittingham1. En Forfatter
siger endog ligefrem, at Hardeknuts Sønner havde solgt ham2. Uagtet denne
sidste Beretning just ikke er at lide paa, er det dog i og for sig ikke usandsynligt,
at Gorm, Hardeknuts Søn, paa en saadan Maade har søgt at skaffe sig af med
en Broder og Medbejler. Da Navnet Gorm slet ikke hører til de almindelige eller
meget hyppigt forekommende, skal der meget til at antage, at der paa een og
samme Tid skulde have været to danske Konger af dette Navn, af hvilke den
ene virkelig førte Krig i England, den anden, i det mindste hos nogle Forfattere,
bærer et Tilnavn, som tyder hen paa det samme, og havde Sønner, der selv gjorde
et Tog til England, for, som det hed, at gjøre deres Arveret gjeldende3. Her bliver
det saaledes til noget mere end en løs Formodning, at dette Tog, som vi her have
beskrevet, og som endte med, at Danerne satte sig fast i Østangeln og
Northumberland, har været en stor, af de fleste Medlemmer af den ragnarske Æt i Danmark
foranstaltet Expedition, for hvilken Gorm, som paa den Tid endnu maa have
været meget ung, — maaskee endog hans Fader Hardeknut endnu levede — efter
Navnet har staaet i Spidsen, men hvis virkelige Ledere vare Sønnerne af Lodbrok,
en efter Stamfaderen Ragnar opkaldt, anseet og med Kongen nær beslægtet Mand,
om hvilken forresten de danske og norske Kildeskrifter intet indeholde, uden
forsaavidt som enkelte af hans Bedrifter ere tillagte Ragnar. Dette forklarer da
ogsaa, hvorledes det gik til, at Harald Haarfagre i Norge saa uhindret kunde
udføre sine Erobringsplaner, eller i det mindste ikke hindredes af de danske, men
kun af de svenske Ætlinger af Ragnar. Det er desuden allerede ovenfor (S. 19)
viist, at de svenske Konger paa denne Tid optraadte med Fordring paa at ansees
Angler forskjellig Person følge efter Harald, men det er hans Viis at gjøre flere Personer af een. At der
hos enkelte danske Annalister virkelig maa have været en Forestilling om den saakaldte Gorm engelskes
og Gudrums Identitet, synes at kunne sluttes deraf, at Ryklosters Annaler, der forresten følge Saxo i at
lade Gorm angelske have Sønnen Harald og denne igjen Efterfølgeren Gorm den gamle, udtrykkeligen
sige, at han blev døbt i England. Langebek Ser. rer. Dan. I. p. 158.
1 Simeon af Durham, hos Twysden S. 21, 22. Mon. hist. Brit. p. 683. Cuthberhts Historie sammesteds
S. 70. Matthæus af Westminster S. 171. Hoveden, hos Savile S. 240.
2 Wallingford, hos Gale, S. 529, jfr. 533. Denne Fortælling er rigtignok meget upaalidelig. Men
Beretningen om Gudrøds Ophøjelse er sikkert gammel, da den er knyttet til Legenderne om St. Cuthberht. Det
skal nemlig være denne Helgen, der paa en overnaturlig Maade gav Danerne et Vink om at de skulde tage
liam til Konge.
3 Nemlig Knut Dana-Aast og Harald Blaatand, om hvilke baade Saxo (p. 171) og Olaf Tryggvessøns
Saga Cap. 64 sige at de vare arveberettigede til England, hiin ifølge deres mødrene, denne ifølge deres
fædrene, Herkomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
