Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDBOERNE I ENGLAND
261
maale sig med dem, og vi finde snart endog fornemme engelske Prælater af dansk
eller nordisk Herkomst1. Danerne forbandt sig ved Giftermaal med Anglerne,
og de allerede forhen saa nær beslægtede Folk maatte derved efterhaanden end
mere smelte sammen. Men imidlertid havde den nordiske Nationalitet slaaet
Rødder, og dens Spor ere endnu den Dag idag ikke forsvundne. Om det danske
Sprogs Udbredelse vidne endnu en Mængde Stedsnavne, fornemmelig i Østangeln,
Northumberland og de tilgrændsende Landskaber. Allerede de ældre engelske
Skribenter vide at fortælle, hvorledes flere engelske Stæder fik andre Navne af
Nordboerne, f. Ex. Noröweoröig, der blev kaldet Deöraby (det ovennævnte Derby2),
Streonesheal, der kaldtes Hvitaby; og i vore Kongesagaer siges det udtrykkeligt,
at, efter at Lodbroks-Sønnerne havde indtaget Northumberland, var det meest
bebygget med Nordmænd; at, efter at hine havde tabt Herredømmet, herjede
Daner og Nordmænd ofte der, og at mange Stedsnavne vare norske, f. Ex. Grimsby,
Haugsfljot3, o. s. v.4. Naar der her meest tales om Nordmænd, da maa det være
fordi Sagaen selv er en norsk Kongesaga, og det desuden altid maa formodes, at
en Mængde Nordmænd have deeltaget i Toget5, saa meget mere som National
-forskjellen mellem Nordmændene og de saakaldte Daner, der gjorde disse
Vikingetog til England, endnu ikke kan have været synderlig paafaldende. At denne —
man kunde kalde det — Indpodning af friske nordgermaniske Kræfter, i det Hele
taget, trods de Ødelæggelser, der i Begyndelsen ledsagede den, var gavnlig for
England, og tjente til at sætte Liv i dets Folk, der allerede kun alt for meget
stod Fare for at blive umyndiggjort af en herskesyg Gejstlighed, kan ikke betvivles.
Og den Lyst og Dygtighed til Søvæsenet og alle dermed forbundne Bedrifter, der
i de følgende Tider stedse har udmerket den engelske Nation, maa fornemmelig
1 Se herom især Worsaae: Minder om de Danske og Nordmændene i England, Skotland og Irland,
§ 12, S. 168 flg.
2 Ædhelweard S. 513. 3 Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 3.
4 De fleste nordiske Stedsnavne i England kan man kjende paa deres Endelser. Blandt de meest
eharak-teristiske af disse er by, det danske byr, oldnorsk bær. Da Formen byr er egen for de Egne i Norden,
hvor den gautisk-gotiske Kultur var forherskende, bær derimod hvor den ublandede Norrønastamme
havde sit Tilhold, kan man deraf slutte sig til den danske Nationalitets Overvegt blandt Englands nordiske
Beboere; thi den norske Form bæ vilde i engelsk være gaaet over til bé. Af andre nordiske Navnformer
kunne nævnes — force (o: fors, Fos), — dale (dalr), — haugh (- haugr) — thwaite (Jsveit, Afdeling), o. fl.
(se Worsaae, 1. c. S. 102); af disse findes de fleste i Yorkshire, Lancashire, Lincolnshire,
Westmoreland-shire og Cumberlandshire. Ved enkelte Endelser, som — thorpe (]x>rp) er det usikkert, om man kan regne
dem for udelukkende nordiske, da de ligesaa gjerne kunne have været oprindelig angliske; Endelsen dorf
er f. Ex. endnu meget hyppig i Nord tydskland.
5 Simeon af Durham nævner saaledes Nordmænd (Norregani) som deeltagende deri og Chron. Sax.
kalder ved 890 Gudrum se Noröerna cyning d. e. Nordmændenes Konge. Den ovenfor nævnte Endelse —
haugh, der kun forekommer i Durhamshire, synes mere norsk end dansk, eftersom den danske Form neppe
vilde have vedligeholdt Diphthongen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
