Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
VIKINGETOG
have sin Oprindelse fra den nordiske Deel af Befolkningen, eller fra de djerve
Vikingers Efterkommere. Thi der meldes intet om, at Anglerne, lige saa lidt som
Syd- og Mellem-Germanerne overhoved, dreve nogen sterk Skibsfart eller havde
nogen ivrig Kjærlighed for Søvæsenet. Denne var, som vi allerede tidligere have
yttret, særegen for den nordlige Hovedafdeling af den store germaniske Stamme.
32. Nordmændenes Tog til Frankrige. Gange-Rolf.
Medens Danerne satte sig fast i England, og oprettede et Rige der, forberededes
ogsaa i Frankrige, ved Nordmændenes fornyede Angreb, Oprettelsen af det norske
Lensrige eller Herredømme, hvis tappre og ridderlige Herrer, uagtet de
tilsyneladende antoge fransk Nationalitet, dog, fremdeles Nordmænd baade i Navn og
Sind, vare bestemte til at gribe saa mægtigt ind, ej alene i Frankriges og Englands,
men i hele Europas Historie. Frankrige var, som vi ovenfor have seet, i en Række
af Aar blevet forskaanet for de hyppige og ødelæggende Angreb, som i den
tidligere Deel af Aarhundredet havde hjemsøgt det. Der kom nemlig, som det synes,
ikke saa mange nye Hære til Landet, men de Nordmænd, man havde at bestille
med, vare for det meste kun de, der engang havde sat sig fast ved Hovedfloderne.
Herfra gjorde de vel af og til Udfald rundt om i Landet, men det er tydeligt at
see, at deres Antal nu ej kan have været saa stort, som forhen, da de hyppigere
bleve slagne af de franske Høvdinger. Disse Kampe, der af de franske Annalister
temmelig nøjagtigt omtales, frembyde dog for lidet interessante Enkeltheder til
at vi her skulde behøve at dvæle nærmere ved dem. Det er her af størst Interesse
at lægge Merke til de fornemste Høvdingers Navne. Af disse nævnes en Sigfred
som Anfører for en Hob, der havde sat sig fast ved Charenton i Nærheden af Paris1,
og Hasting eller Haastein2 som en af Loire-Nordmannernes Anførere. Dette er
den virkelige historiske Haastein, der nu først fremtræder, og hvis Bedrifter af
yngre, ukritiske Forfattere ere overførte paa en ældre, opdigtet Hasting, om hvis
Tilværelse samtidige Forfattere aldeles ikke vide noget at fortælle3. Hiin virkelige
Hastings tidligst omtalte Bedrift er et Herjetog, han i Aaret 867 foretog fra sit
Tilhold ved Loiremundingen gjennem Anjou, Poitou ogTouraine. Markgrev Robert
og Ramnulf, Hertug af Aquitanien, samlede en overlegen Hær, ved hvis Nærmelse
han trak sig tilbage, men da de forfulgte ham saa hidsigt, at han ikke saa nogen
1 Hincmar af Reims hos Pertz, I. S. 467—470. Det er ellers et Spørgsmaal, om ikke «Carento» her skal
betegne Charente, siden det heder at Aquitanerne strede mod Sigfred.
2 Navnet skrives, som ovenfor (S. 67) nævnt, paa mange forskjellige Maader, men da Chron. Sax.
har Hæstén, synes «Haastein» at være den rigtigste.
3 Se ovenfor S. 69, 70.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
