Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORLIGET VED HASLOU. GODFRED
269
op ad Somme, og toge nyt Vinterkvarteer i Amiens (883). Kongen samlede sine
Raadgivere paa sit Slot i Compiegne, for at raadslaa om, hvad der var at gjøre.
Man blev enig om at sende en dansk Mand, Kong Eriks Frænde1, ved Navn Sigfred,
der havde antaget Christendommen og var Kongen tro, for at underhandle med
sin Navne, og faa ham til at forlade Riget imod en Pengesum. Efter lang
Frem-og Tilbage-Vandren mellem begge Partier lykkedes det ham ogsaa at bringe et
Forlig istand, men Nordmændene vilde ikke lade sig nøje med mindre end 12000
Pund Sølv. Dette maatte Karlman forpligte sig til at give, og der stilledes Gisler
paa begge Sider til Sikkerhed for Forligets Opfyldelse. Det varede længe, førend
denne store Pengesum kunde tilvejebringes, og imidlertid toge Nordmændene ikke
i Betænkning at herje hiinsides Schelden. Først imod Enden af Oktober Maaned
blev Summen fuldstændigt udbetalt; da ståk Nordmændene Ild paa deres Lejr
og begave sig til Boulogne, idet en fransk Iagttagelseshær fulgte langsomt efter2
(884). Ved Boulogne deelte de sig i to Afdelinger, af hvilke den ene drog over til
England og belejrede Rochester, hvorfra Alfred fordrev dem med Tabet af deres
Heste og Fanger, saa at de atter maatte søge til Skibene og droge over til
Fastlandet; den anden vendte sig mod Lothringen, og tog Vinterkvarteer i Løwen3.
Egentlig stred dette mod det sluttede Forlig, men Karlman var imidlertid død
ved et Ulykkestilfælde paa Jagten (884, Decbr.), og Nordmændene ansaa sig
derfor løste fra deres Forpligtelse. De franske Befalingsmænd sendte Gesandter
til dem, for at bebrejde dem deres Løftesbrud, men de svarede simpelt hen, at
de havde sluttet Forliget med Karlman og ikke med nogen anden4.
Godfred, den nye Lensherre i Frisland, havde imidlertid egtet Gisla, en Datter
af den afdøde Kong Hlothar5, og var derved kommen i nærmere Forbindelse med
hendes urolige Broder Hugo, Hertug af Elsas, der pønsede paa at vinde sit
Fædrenerige Lothringen tilbage. Hugo lovede ham Halvdelen af Lothringen,
hvis han vilde sende Bud til sit Fædreland efter en stor Hær, og komme ham til
Hjelp med denne. Godfred lod sig let overtale, og søgte nu kun at finde et
Paaskud til aabenbart at bryde med Kejseren. Nogle Nordmænd, der enten paa hans
Opfordring eller tilfældigviis vare komne til Kinnheim, tillod han at sejle opad
Rhinen, hvor de herjede flere af de nys gjenoprettede Steder, indtil Liutbert,
1 Det heder i Annales Vedastini p. 200: qui nepos fuerat Heorici Dani: herved kan alene Kong Erik
være meent. Denne Sigfred forekommer ellers ikke.
2 Annales Vedastini Pertz II. S. 200, 201. Regino S. 594.
3 Annales Vedastini p. 201. Chron. Sax. Mon. hist. Brit. p. 539. Asser S. 483. Ædhelweard, S. 516.
4 Regino, S. 594. Annales Vedastini, p. 201.
s Fulda-Ann. sige udtrykkeligt (Pertz I. p. 398), at Giftermaalet mellem Godfred og Gisla fandt Sted
i 883, Aaret efter Forliget ved Haslou. Heller ikke veed Hincmar, 1. c. noget om at Gislas Haand var en af
Fredsbetingelserne. Dette sige derimod Regino (Pertz I. p. 594), og andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
