Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
VIKINGETOG
Erkebiskoppen af Mainz, standsede deres Fremgang; men de toge dog deres
Vinterkvarteer i Duisburg, og droge ikke bort førend Vaaren efter, da den tappre
Mark-grev Henrik havde opslaaet sin Lejr i deres Nærhed, og eftertrykkeligt hindrede
ethvert Plyndringsforsøg. Det var rimeligviis de samme Nordmænd, der tidligere
havde herj et Deventer1. Godfred lod nu Kejseren melde, at hvis han skulde
kunne opfylde sine Forpligtelser til ham og forsvare Landet mod sine
Landsmænd, maatte han have Koblenz, Andernach og andre kejserlige Godser ved
Rhinen, hvor der var Viinavl, thi det Land, han nu havde, frembragte ingen
Viin. Hans Hensigt var dog kun hermed, enten, hvis hans Fordring opfyldtes,
at skaffe sig et Tilhold i Hjertet af Riget, eller, hvis det negtedes, at have et
Paaskud til at gjøre Opstand. Kejseren gjennemskuede hans Plan, men vovede
dog ikke at bryde aabenbart med ham, da hans Land formedelst de mange
Flodarme og Moradser var utilgængeligt for en Hær. Han besluttede derfor at skille
sig af med ham ved List. Gesandterne maatte drage hjem med den Besked,
at Kejseren selv skulde skikke sine Sendegrever til ham for at ordne Sagen til
begge Parters Tilfredshed; han skulde kun vedblive at være Kejseren tro. Denne
sendte derpaa Markgrev Henrik, der befalede sit Følge at rejse adspredt, for ej
at vække Opsigt, men bestemte en Dag, da de skulde indtræffe i Betuwe, hvorhen
han selv begav sig tilligemed Erkebiskop Willibert af Køln. Da Godfred hørte
om deres Ankomst, drog han dem imøde til en 0 kaldet Herispich2, der
omslynges af Rhin og Waal. Her indfandt Markgreven og Erkebiskoppen sig. Der
taltes frem og tilbage den hele Dag; om Aftenen forlode de Øen, og begave sig
til sit Herberge., Den følgende Dag havde Henrik anmodet Erkebiskoppen om
at kalde Gisla, Godfreds Hustru, bort fra Øen, og stemme hende for Freden.
Imidlertid begav han sig atter til Godfred, og anholdt om Erstatning for en Grev
Eberhard, hvis Ejendomme Godfred havde plyndret. Efter forud truffen Aftale
fordrede nu ogsaa Eberhard selv med høj Røst sin Ret. Da Godfred svarede ham
haardt og haanligt, tog Eberhard sit Sverd, og hug ham et vældigt Hug i Hovedet;
Henriks Mænd gjorde Resten, og saaledes lod Godfred sit Liv. Alle Nordmænd
paa Betuwe bleve nedsablede (885). Hertug Hugo blev blindet og sat i Kloster.
Imidlertid vare en heel Deel Nordmænd efter Godfreds Anmodning virkelig
ankomne til den saxiske Kyst, uvidende om hvad der var skeet. De droge op for
1 Det synes at være det samme Slag, der omtales i Fulda-Annalerne (Pertz I. p. 399), hvori Markgrev
Henrik og Biskop Arno af Würzburg sloge Nordmændene, der havde angrebet Saxland, og i hvilket flere
af de faldne Nordmænd skulle have været saa skjønne og store af Væxt, at Frankerne hidtil ej havde seet
deres Lige. Ogsaa Chron. Sax. (1. c.) og Asser (1. c.) omtale dette Slag. Ligeledes omtales et andet Slag
ved Nordwide i Frisland, hvor en Mængde Nordmænd skulle være dræbte. (Fulda-Ann. og M. Adam, I. 41).
2 Øen skal nu hede Spik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
