- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
290

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290 VIKINGETOG

være Landet heldbringende. Overlad Rolf og hans Mænd Landet mellem Andelle
og Havet. Giv ham derhos din Datter til Egte; han er selv en smuk Mand og af
fornem Herkomst, han er tapper og mægtig, og vil kunne være dit Rige til stort
Værn». Karl samtykkede heri, og sendte Erkebiskop Franko til Rolf, for at gjøre
ham disse Tilbud, dog fordrede han, at han ogsaa skulde lade sig døbe. Rolf
sammenkaldte sine Høvdinger, og æskede deres Mening herom. Erindrende sig
Drømmens Udtydning, raadede de ham til at modtage det gode Tilbud. Landet
var ypperligt, og man kunde ikke ønske sig et bedre Opholdssted. Pigen var smuk,
og Svogerskabet med Kongehuset vilde skaffe ham og hans Ætlinger den største
Indflydelse. Rolf fandt ogsaa Tilbudet antageligt, og lod Franko melde tilbage,
at han gik ind derpaa. Han tilbød en Stilstand paa tre Maaneder, efter hvis
Forløb han og Kongen skulde komme sammen, for at slutte nærmere Forlig.
Da Franko bragte denne Efterretning tilbage, bleve de Franske meget glade, og
fordrede eenstemmigt, at Kongen skulde holde, hvad han havde lovet. Og for
at vise dem, at han meente det alvorligt, overgav han allerede nu sin Datter til
Erkebiskoppen paa Rolfs Vegne. Da Hertug Robert af Paris, den afdøde Kong
Odos Broder, erfarede dette, sendte ogsaa han Fredstilbud til Rolf, for at bestyrke
ham i hans Forsæt at nedlægge Vaabnene og antage Christendommen. Og Rolf
lovede det højtideligen. «Jeg samtykker i Kongens Forslag», sagde han, «han
skal være mig som en Fader, og jeg ham som en Søn». Til den bestemte Tid kom
begge Parter sammen ved et Sted, kaldet St. Cler, ved Floden Epte. Rolf lejrede
med sin Hær paa den ene Side af Elven, Kongen og Robert paa den anden. Rolf
sendte Erkebiskop Franko over til Kongen og lod ham sige, at det tilbudte Land
var for lidet, for uopdyrket og mennesketomt, til at man kunde leve der, uden
ved Rov, han maatte derfor ved Siden deraf midlertidigt have et frugtbart og
rigt Land at hente Føde og Klæder fra, indtil det, som Kongen havde tilbudt
ham, var opblomstret igjen efter de Ødelæggelser, det havde lidt. Han fordrede
og, at Kongen og de fornemste gejstlige og verdslige Herrer skulde aflægge Ed
paa, at Landet mellem Epte og Havet skulde tilhøre ham og hans Efterfølgere
som Ejendom eller Alod. Hertug Robert og de øvrige Grever, Biskopper og
Abbeder sagde til Karl, at han nødvendigviis maatte opfylde Rolfs Begjæring,
om ikke for den store Nyttes Skyld, Rolf kunde gjøre Riget, saa dog for at
erhverve et saa stort Folk for Christendommen. Kongen maatte føje sig derefter,
og tilbød Rolf først Flandern til midlertidig Brug. Men Flandern fandt Rolf
altfor sumpigt, Kongen lovede ham derfor Bretagne, der grændsede lige til det
Land, der nu skulde blive hans eget. Hermed var Rolf tilfreds. Der stilledes nu
Gisler paa begge Sider. Hertug Robert og Erkebiskoppen hentede Rolf over til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free