Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GANGE-ROLF
291
den franske Lejr, hvor Frankerne ved at se ham ikke kunde tilbageholde deres
Beundring over hans Tapperhed, Klogskab og Dygtighed. Smigret herved, lagde
Rolf sine Hænder mellem Kongens, det vil sige, aflagde ham sin Hylding, hvilket,
heder det, hans Fader, Farfader og Oldefader aldrig havde gjort for nogen. Kongen
overdrog ham det lovede Land, nemlig fra Epte til Havet, som Alod, og Bretagne
til at leve af, og gav ham sin Datter Gisla til Egte. Efter Skik og Brug skulde
nu Rolf kysse Kongens Fod, men han vægrede sig derved. «Jeg vil», sagde han,
«aldrig bøje mine Knæ for nogen, eller kysse nogens Fod». Da Frankerne imidlertid
bade ham saa indstændigt derom, befalede han en af sine Krigere at gjøre det
i hans Sted. Denne gjorde det nok, men paa den Maade, at han greb fat i Kongens
Fod og løftede den op til sin Mund, saa at Kongen faldt baglængs, hvorover en
stor Latter opstod1. Kongen og alle de store Herrer aflagde nu den forlangte
Ed paa, at det ham overdragne Land skulde tilhøre ham og hans Efterkommere
i alle følgende Slægter. Derpaa drog Kongen bort, men Hertug Robert og
Erke-biskoppen forbleve hos Rolf, der nu blev døbt af Franko i Aaret 912. Hertug
Robert stod Fadder til ham og gav ham sit Navn. Rolf, som Dudo nu kalder
Robert, skjenkede efter Frankos Raad rige Gaver til Kirken, og holdt derpaa
et prægtigt Bryllup med Gisla. Han tilsagde alle dem Sikkerhed, der vilde
nedsætte sig i hans Land, der nu efter Nordmændene kaldtes Nordmandie. Han
deelte det ved Rebning mellem sine Mænd, og bragte det snart paa Fode igjen.
Han gav med Høvdingernes Samtykke Love, der stedse skulde overholdes,
gjen-opbyggede Kirkerne og rejste Stædernes Mure. Han tvang de gjenstridige
Bretagnere til Lydighed, og forsynede derved sit Land med Levnetsmidler. Han
forbød strengelig alt Røveri og Tyveri, ja han skal endog have forbudt, at nogen
Agerdyrker om Natten bragte sine Redskaber i Huus, eller at nogen sendte en
Vogter med Heste, Æsler eller Kvæg, da dette indeholdt en Tvivl om at den
fuldkomne Sikkerhed herskede, som han havde paabudt. En Bondes Hustru,
der fik Lyst til at prøve, om denne Sikkerhed virkelig var saa stor, bortgjemte
sin egen Mands Agerdyrkningsredskaber, og lod ham siden gaa til Rolf, for at
klage over, at de vare ham frastjaalne. Rolf gav Manden Penge til at kjøbe nye
Redskaber for, og anstillede de strengeste Undersøgelser efter Tyven i den hele
Landsby2; endelig kom det op, at denne ingen anden var end Bondens egen Hustru,
1 Ifølge Breve Chron. S. Martini Turonensis skulde Rolf, paa Anmodningen om at kysse Kongens
Fod, have sagt paa anglisk: ne se bi god (ne si be Gode), det skee ej, ved Gud, hvorefter han skal have faaet
Tilnavnet Bigoth, og hans Mænd Bigothi. Det samme Tilnavn (hvori dog snarere en Hentydning til Gothi
ligger skjult) tillægges dem af Guill. de Nangis, dog af den Grund, at Rolf «be god» tilsvor Kong Karl
Troskab.
2 Undersøgelsen skede, som det heder, ved Jærnbyrd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
