Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
VIKINGETOG
og nu lod han dem begge hænge. Herved indjog han Tyvene en saadan Skræk,
at ingen herefter vovede at forgribe sig paa anden Mands Ejendom1. Der opstod
senere en Uenighed mellem ham og hans Svigerfader. Denne havde sendt to
Krigere til sin Datter Gisla, og hun havde skjult dem for Rolf, som dog fik Nys
derom, antog dem for Spejdere, og lod dem henrette paa Torvet. Hertug Robert
af Paris tog Parti med Rolf, herjede Kongens Besiddelser, og vilde endog benytte
sig af Lejligheden til at opkaste sig til Konge i Frankrige, men Rolf tillod ham
kun at herje, ikke at tragte efter Kronen. Gisla var imidlertid død uden Børn og
Rolf tog derfor Poppa tilbage som Hustru. Da han var bleven gammel, og forudsaa
sin nær forestaaende Død, sammenkaldte han alle Høvdingerne i Nordmandie,
tilligemed Alan og Berengar, Bretagnes Fyrster, forestillede dem sin og Poppas
Søn Villjam, en smuk og haabefuld Yngling, og bød dem vælge ham til hans
Efterfølger. Dette skede, og de aflagde Ed paa at ville blive Villjam tro. Fem
Aar derefter endte Rolf sit berømmelige Liv i en meget høj Alder2.
I denne Fortælling, der med enkelte Tilsætninger gjentages af Dudos
Epito-mator, Villjam af Jumiéges, som levede paa Villjam Erobrerens Tid, er der meget,
som allerede ved første Øjekast viser sig som uhistoriskt og sagnmæssigt, f.Ex.
om de saakaldte Dacers Oprindelse og Forjagelse fra Hjemmet, om Rolf og Gorm,
om Drømmene og deres Udtydning. Ogsaa i Tidsregningen hersker der den største
Forvirring. Dudo nævner kun tvende Aarstal, 876, da Rolf drog fra Schelden
og første Gang viste sig i Seinen, og 912, da han blev døbt. Villjam af Jumiéges
tilføjer Aaret 851, da Haastein allerførst angreb Frankrige, og 898, da Rolf blev
slagen ved Chartres af Hertug Richard af Burgund3. Af alle disse Aarstal er,
som det nedenfor vil vises, kun 912 paalideligt. Hvad de øvrige Tidsangivelser
angaar, da er det allerede ovenfor viist, at den, der henfører Hastings Tog til 851,
er urigtig, det samme er Tilfældet med Henførelsen af Slaget ved Chartres til 898,
thi en samtidig Kilde viser at det fandt Sted i 9114, og hvorvel det vistnok aldeles
1 Villjam af Jumiéges tilføjer her et Sagn, det samme, som i vore Sagaer fortælles om Frode, at Rolf
lod ophænge en Guldarmring i et Træ, og at den i tre Aar hang urørt. Will. Gemet. hos Duchéne, S. 232.
Lignende Sagn fortælles vistnok ogsaa om Østgoternes Theodorik, om Alfred i England, og om Brian Boru
i Irland, men merkeligt er det dog, at just Villjam af Jumiéges meddeler det om Rolf. Thi ellers indskrænker
han sig til hvad Dudo fortæller. Hvad han i denne tidligere Periode har mere end Dudo, er deels dette
Sagn, deels Beretningen om Bier Costæ ferrea;, der ledsagede Hasting, deels ogsaa, hvad der nedenfor vil
omtales, at den danske Konge Harald, der under Richard I besøgte Nordmandie, var fordreven af sin Søn
Sven. Det er altsaa umiskjendeligt, at danske Sagn, forplantede til England ved Knuts Erobring, og
derfra bragte til Nordmandie efter Englands Erobring 1066, have udøvet Indflydelse paa Villjam.
2 Dudo, hos Duchéne, S. 69—86.
3 Will. Gemeticensis, hos Duchéne, S. 218, 230. Det maa dog bemerkes, at Tallet 898 er tilføjet i
Margen, og saaledes maaskee skyldes Duchéne, ikke Villjam selv.
4 Se Chron. Sancti Columbæ Senonensis, hos Pertz I. p. 104. Her staar det udtrykkeligt ved Aaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
