Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
VIKINGETOG
System, der allerede havde gjort sig gjeldende i Tydskland og Frankrige, og hvor
mange af de nye Indretninger i Nordmandie snarere maa betragtes som vedtagne
af Nordmændene i Tidens Løb, end som en umiddelbar Følge af Rolfs
Foranstaltninger, saa vilde dog det Hele neppe uden hans ordnende Haand have opnaaet
den Fasthed og indbyrdes Harmoni, der udmerker de nordmanniske Institutioner,
i det mindste saaledes, som de gjennemførtes i England, lige over for det løse,
vaklende og anarchiske System, der i saa lang Tid var det herskende i Frankrige.
I det Svar, som lægges hiin Nordmand i Munden, at de alle vare lige, ligger
Grundprincipet for det nordmanniske Lensvæsen. De erkjendte ingen Mellemled
mellem Befalingsmanden og Følget, alle vare de uden Forskjel dennes Mænd.
Det erobrede Landskab tilhørte Befalingsmanden, og han uddeelte det igjen
mellem sine Mænd. Vel heder det, at han hyldede den franske Konge, altsaa erkjendte
sig som hans Lensmand, men det heder tillige, at han fik Landet som Alod1, med
andre Ord, at det ej var et sædvanligt Len, men overdroges ham formelig til
Ejendom, kun med den Forpligtelse at forsvare det og Rigets Grændser paa den
Kant mod Fremmedes Angreb: det var et Markgrevskab. Dette Markgrevskab
blev altsaa i hans egne Mænds Øjne hans Odel, som han igjen uddeelte mellem
dem i mindre Dele, forbeholdende sig selv tilstrækkelige Besiddelser eller
Ejen-domsgaarde. De langvarige Ødelæggelser af Landet havde sandsynligviis
forjaget de forrige frankiske Godsbesiddere enten til Byerne, eller til andre
Landskaber, og den tilbageblevne Befolkning, der ej har kunnet være betydelig2, maa
især have bestaaet af ufrie Lej lændinger eller rettere livegne Jorddyrkere, der
nedstammede fra den ældre gallisk-romaniske Befolkning, og som nu efter det
frankiske Herredømme kom under det nordmanniske. Lige over for denne
Befolkning maatte Nordmændene danne en højere Klasse eller Adel, og Adskillelsen
mellem begge Klasser maatte her være skarpere og varigere end i Norge mellem
Haulderne og Lejlændingerne, fordi de hørte til forskjellige Folk og i det mindste
i Førstningen talte forskjellige Sprog, og fordi Herrerne i Nordmandie ej, som
Haulderne i Norge, boede i aabne Gaarde, der kun ved deres Størrelse adskilte
sig fra Lejlændingernes, men i befæstede Borge, der ragede højt op over de Høriges
Hytter, og stedse mindede om det Krigsforhold, der gjorde dem til Landets Herrer.
1 Dudo, S. 83. Dedit itaque filiam suam Gislam nomine uxorem illi Duci, terramque determinatam
in alodo et in fundo, a fl umine Eptæ usque ad mare. Og her maa Dudo eller hans Hjemmelsmand Rodulf
være en vegtig Autoritet, da Adkomsten eller Titelen paa den Tid, han skrev, maa have været den samme,
som ved Afstaaelsen.
2 Det vil nedenfor vises, hvorledes de fleste Landsbyer eller af Landsbyer opstaaede Stæder i
Nordmandie have norske Navne, hvilket tyder paa at de nærmest skylde Nordmændenes Borge deres
Oprindelse, og at de altsaa ej tidligere have været til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
