Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDMANNISK LENSVÆSEN
305
Og paa dette Forhold, tilligemed Nordmændenes eget nedarvede Frihedssind og
Ættestolthed saavel som overhoved deres Foragt for de udartede og af dem
overvundne Franker, maa det Overmod være grundet, hvormed den nordmanniske
Adel betragtede sig som en ædlere og fornemmere Slægt end alle de øvrige
Indbyggere af Frankrige og England.
I de norske Kongesagaer kaldes Rolf og hans Efterkommere Jarler,
(Rüöu-Jarlar, efter Rüöa d. e. Rouen), og dette maa derfor have været den Titel, hvormed
deres egne Mænd benævnte dem, saa længe de talte Norrønasproget. Ogsaa i de
paalideligste franske Skrifter og i Diplomer kaldes de sædvanligviis Comites d. e.
Grever1; først senere blev Hertugstitlen almindelig2. Hans Mænd, til hvilke han
uddeelte Landet3, kaldtes milites, barones, proceres, alt efter deres Magt og
Anseelse; milites svarer til «Hirdmænd», barones til «Lendermænd». De egentlige
Forleninger maa oprindelig kun have bestaaet i Landsbyer, det vil sige Gaarde
eller befæstede Herresæder, om hvilke Hørige havde bosat sig i Klynger, og disse
Forleninger maa strax være blevne Besiddernes Ejendom i den Forstand, som
dette Ord toges i Norge, da Harald Haarfagre selv havde tilegnet sig Odelen,
men Bønderne dog vedbleve at besidde Jorden, egentlig som Len, men dog i
Virkeligheden som Ejendom. Naar det heder, at Rolf forlenede Enkelte med
Steder og større Landskaber, maa man tænke sig, at han ved Siden af deres
Ejendomsien har givet dem Distrikter at bestyre og dertil særegne Forleninger for at
kunne holde det nødvendige Antal Tropper, ligesom Harald Haarfagre gav Jarlerne
og Herserne særegne Forleninger eller Veitsler; og ligesom vi i Norge finde Jarler
og Herser, finde vi i Nordmandie Vicecomites og Barones, hvis Embedsfunktioner
og Forpligtelser til Landsherren vistnok vare de samme, som Jarlernes og
Hersernes til Kongen. Thi det kunstige System af Over- og Under-Vasaller, som
herskede i det frankisk-tydske Lensvæsen, kjendtes ikke i det norske eller
nordmanniske. Ved at give sin Lensmand et Landskab at bestyre, opgav derfor ikke
Lensherren eller Staten, saaledes som i Frankrige eller Tydskland, sin umiddelbare
Højhed og Magt over hver enkelt af denne Lensmands Undergivne, og derved
ophørte heller ikke Rigets Eenhed ved Forleningerne, saa at det udstykkedes i
1 Ordet «Greve», eller, som det i Anglisk skrives, geréfa, svarer nemlig i Middelalderens Skrifter aldeles
til den latinske Embedstitel Comes. Geréfa er dannet af röf d. e. Tag, og betyder oprindelig: «den som
sidder under Tag med En», dernæst: Staldbroder, Ledsager.
4 Dudo, hvis Udtryk ere mere poetiske og derfor svævende og ubestemte, kalder Jarlen i Nordmandie
snart Comes, snart marchio, dux, patrieius. I et Dokument af 918 kalder Richard I sig selv marchio
(Bouquet IX. p. 731). Comes var dog den sædvanlige Titel.
3 Dudo, S. 85, siger udtrykkeligt, at Rolf uddeelte Landet til sine tro Mænd ved Rebning (Illam terram
suis fidelibus funiculo divisit). Han indbød ogsaa andre til at nedsætte sig i Landet, dog vistnok kim som
hørige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
