Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDM ANNISKE STEDSNAVNE 307
vi gjenkjende det norske bø, f. Ex. Elboeuf (Elvebø), Criqueboeuf (Kirkebø),
Limbeuf (Lindbø), Daubeuf (Dalbø); da denne Endelse er charakteristisk for de
nordiske Folk, er det klart, at de dermed sammensatte Navne ikke kunne hidrøre
fra de før Nordmændene i disse Egne bosatte Franker eller Saxer, ligesom ogsaa
Formen beuf, der mere minder om det norske bø end det dansk-gotiske by, viser
at det var virkelige Nordmænd, ikke Daner, fra hvilke den hidrører. En anden
charakteristisk nordisk, ikke frankisk eller saxisk Endelse, er den paa tot, der
øjensynlig er en Forvanskning af det oldnorske tüpt, töpt, toft, f. Ex. Routot
(Rolfstoft), Grastot (Grastoft), Lintot (Lindtoft), Yvetot (Ivarstoft), Criquetot
(Kirkjutoft), Etaintot (Steintoft), Gonnetot (Gunnarstoft) o. s. v. Navne paa fleur
minde om det oldn. fljöt, f. Ex. Fiquefleur (Fiskafljot), Honfleur (Hindarfljot)
o. s. v. Der er Navne paa bec, det norske bekk, f. Ex. Caudebec (Kaldabekk),
Bolbec (Bollabekk); paa dieppe, det norske djup, paa dale, det norske Dal o. fl.
I andre Navne er det latinske villa bibeholdt, eller maaskee sat istedetfor Gaard,
medens den første Deel af Navnet er norsk f. Ex. Ingouville (Ingulfsgaard),
Gonfre-ville (Gunnfredsgaard), Herouville (Herjulfsgaard) o. s.v.1. De fleste af disse Navne
tilhøre ikke Floder, Bjerge, eller Stæder, som allerede vare til før Nordmændenes
Ankomst, men Landsbyer, Flekker, eller Byer, der have rejst sig senere; der er
saaledes al Grund til at formode, at disse Landsbyer og Flekker, eller i alle Fald
mange af dem, skylde et af en Nordmand opført Herresæde deres Oprindelse,
og at det er dette, som først har baaret det norske Navn, der siden er blevet
udstrakt til den Landsby, der samlede sig i dets Nærhed. Ogsaa det hele Landskab
fik, som bekjendt Navn efter Nordmændene, og bærer det endnu. Dog kaldes
det ikke strax saaledes i offentlige Dokumenter. I Begyndelsen førte Jarlerne
kun Titlen «Grever» eller «Markgrever af Rouen», og Navnet Nordmandie
forekommer neppe førend i Begyndelsen af det Ilte Aarhundrede2. Det er, som man kan
se, efterhaanden blevet brugeligt, og først almindeligt vedtaget paa en Tid, da
de, som i Landet selv kaldtes Nordmænd, ikke længer talte det norske Sprog.
Men ophørte end det norske Sprog, saa ophørte dog ikke derfor den norske
Nationalaand. Forædlet ved at optage i sig de højere Kultur-Elementer, der
fandtes hos de Franske, gjorde den sig snart gjeldende blandt disse ved en mægtig
Indflydelse paa deres Udvikling. Istedetfor at følge efter, gik den foran, og gav
den nordfranske Aandsretning sit charakteristiske Præg. Hidtil havde Frankerne,
1 Se herom især Petersen: «om Stedsnavne i Nordmandiet», Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed II.
S. 224—242. Vi have her kun anført Navne, som ere utvivlsomt norske, thi flere kunne lige saa godt være
frankiske, eller saxiske som norske.
2 Det ældste hidtil opdagede Diplom, hvor Nortmannia forekommer, er af 1024 (Monast. Angl. VI.
p. 1108). Dog maa Navnet i daglig Tale have været længe brugeligt, ligesom Nortmannia om Sønderjylland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
